Den danske svinebestand er øget i løbet af det seneste år med 3,7 procent.
Det viser den seneste svinetælling, der er foretaget af Danmarks Statistik.
Tallene viser, at avlsbestanden i form af drægtige søer er steget med 2,3 procent det seneste år, men er på samme niveau som ved sidste tælling, den 1. juli.
Det er de høje priser på smågrise, der har ført til en meget bedre økonomi i smågriseproduktionen, der har været med til at stabilisere avlsbestanden. Det skriver analytiker hos Landbrug & Fødevarer, Karsten Flemin i en mail til Effektivt Landbrug.
Stigningen i den samlede bestand skyldes fremgange for grupperne »Pattegrise hos søer«, »Fravænnede svin < 50 kg« samt »slagtesvin >50 kg«. Der er således ved denne tælling - i forhold til tilsvarende tælling for et år siden - mindre fremgange for såvel smågrise som slagtesvin.