For den kommende uge stiger noteringen for ungtyre fra formklasse 8 og opefter med 50 øre i hvad Danish Crown Beef selv kalder for vigtige slagteuger frem mod nytår.
Det europæiske marked for okse- og kalvekød er fortsat pænt for årstiden, hvor en god eksport til resten af det europæiske kontinent er med til at holde bund i priserne i Danish Crown Beef. Sammen med et dansk marked, der kigger mod nytår, giver det en god aktivitet på fabrikkerne i Holsted, Aalborg og Sdr. Felding.
- Det er nogle meget vigtige produktionsuger vi kigger ind i de kommende par uger. Planerne for nytår har været lagt i et stykke tid, og nu skal der inden længe leveres til kunderne. Derfor har vi også forsøgt at trække Dansk Kalv ind til slagtning her inden nytår med en justering op i noteringen, for det er en højtid for kalvene, som vi skal få det maksimale ud af, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør i Danish Crown Beef i den ugentlige melding.
For den kommende uge lyder kategorien »Ungtyre fra formklasse 8 og opefter« på +50 øre. De øvrige kategorier er imidlertid uændrede.
Der er fortsat gode priser at finde i markedet på de mest efterspurgte udskæringer. Her er det især Sydeuropa med Spanien, Italien og Grækenland, der trækker, men der viser sig også tegn på, at priserne ligger højt for okse- og kalvekød.
- Helt grundlæggende har vi godt styr på afsætningen af delstykkerne, og vi arbejder i et godt marked. Nogle delstykker er helt rødglødende i handlen, mens andre skal hjælpes lidt på vej, fordi priserne har nået et ganske højt niveau. Det navigerer vi i og holder meget øje med markedets signaler, så vi får en fornemmelse af det dagligdagsmarked, vi kigger ind i til januar, siger Henning Sønnichsen.
Der er en ekstraordinært stor tilmelding til kommende uge, og derfor skrues der markant op for slagtekapaciteten.
- Vi sætter ikke bare flueben ved den grønne trepart og bevæger os videre