Æggeprisen er steget markant

Stigende omkostninger til energi og foder har sendt prisen på æg i vejret. Det skriver Landbrug & Fødevarers i sit »Dansk Erhvervs Fjerkræ« for november måned.

Prisen for 100 kg æg var i uge 43 i år på 229,2 euro (1704 kroner). Det er en stigning på 65 procent i forhold til uge 43 sidste år. Det svarer til en ugentlig stigning i æggeprisen på 1,1 procent. 

I uge 38 oplevede man den højeste ugentlige procentvise stigning i 2022 på 3,6 procent. En stigning man ligeledes så i uge 41. 

Forklaringen skal hovedsageligt findes i priser på energi, foder og råvarer. Men krigen i Ukraine har også en direkte effekt på æggeprisen, da Ukraine er en stor leverandør af æg til EU med omtrent halvdelen af unionens import, skriver Landbrug & Fødevarer. 

Prisen på fjerkræ er steget med 27,9 procent på et år og er nu på 259 euro (1926 kroner) pr. kg.

Læs også