Dansk frugtavl står med et stort indtjeningsproblem. Det skriver TV2. Branchen er plaget af stigende omkostninger, blandt andet til lønninger.
Alligevel er det ikke lykkedes at hæve kiloprisen på f.eks. æbler i 40 år.
Det er særligt konkurrence fra Tyskland, Polen og Holland, som presser prisen. Frugtavl er karakteriseret ved en høj grad af manuel arbejdskraft til blandt andet plukning, og derfor er en løn stor omkostningsfaktor.
Samtidig er de danske forbrugere tilsyneladende ligeglade med, hvor frugten kommer fra, og derfor er det oftest de billige varer, der bliver valgt. I 60’erne var der mellem 6.500-7.000 hektar med æbler i Danmark, vurderer foreningen Æble/Pære-klubben. I dag er der omkring 1.500 hektar.