Prisdannelsen på ny kornhøst er gået i gang

Prisdannelsen på ny høst er så småt kommet i gang på kornmarkedet, og er lige nu en konkurrence om arealfordelingen, skriver DLG i en markedskommentar.

Der er så småt ved at danne sig priser på ny høst på kornmarkedet, og lige nu er der en konkurrence om arealfordelingen, skriver DLG i en markedskommentar torsdag på selskabets hjemmeside.

- Ikke så meget på vore breddegrader, men i USA og Rusland. I USA er det majs versus soja, der »kæmper« om arealer, idet overgangsbeholdningerne for begge i løbet af indeværende høstår er blevet mindre, mens der har været stigende efterspørgsel til eksport.

- I Rusland bliver eksportafgifterne, som endnu ikke er kendt i detaljer for andet end hveden, et vigtigt element i fordelingen af afgrøderne: vårhvede, vårbyg, majs og solsikker, skriver DLG.

Importører interesserede

I Vest- og Nordeuropa er der ifølge DLG begyndende købsinteresser fra forbrugerne i de store importørlande. Selskabets vurdering er, at importørlandene formodentligt kun vil have små overgangsbeholdninger (eller ingen).

- Interessen samler sig derfor om de tidligste terminer ud af høsten, lyder det.

mip

Læs også