Et pænt afsætningsmønster både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne gør, at Himmerlandskød formår at fastholde det meste af noteringen på nær følgende kategorier, der sænkes med 25 øre:

Stude, kvier og unge køer under 42 mdr.: 340 kg, 380 kg og 400 kg.

Køer over 42 måneder: 180 kg, 240 kg, 300 kg og O/400kg.

- Et lavt udbud karakteriserer den europæiske markedsarena for okse- og kalvekød, hvilket afstedkommer en for årstiden pæn efterspørgsel både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne, skriver Himmerlandskød i en markedskommentar, og fortsætter:

- Januar er traditionen tro en måned, der står på hverdagsretter og simremad i de danske hjem. Det betyder, at interessen igen i denne uge er særligt centreret omkring hverdagsudskæringer og hakket kød til detailhandlen.

Fint niveau

Coronasituationen påvirker fortsat salget til foodservice -herunder restaurationsbranchen, der for nuværende er nede i gear. 

Eksporten til Sydeuropa befinder sig igen på et fint niveau med gode ordrer for perioden.

Finans