Det vil fremover ikke længere være tilladt at eksportere levende køer, grise, får og fjerkræ fra New Zealand til havs. Det skriver DR onsdag.
Forbuddet bliver udrullet fra april 2023.
- Det nye forbud ventes ifølge nyhedsbureauet at påvirke store newzealandske handelspartnere som Kina og Australien.
I 2020 kæntrede et skib med knap 6.000 køer og 43 besætningsmedlemmer et stykke ud for Japans kyst. Skibet var sejlet fra New Zealand med levende dyr til eksport.
- Dette lovforslag forstærker og bygger på New Zealands omdømme som en sikker og etisk producent af fødevarer af høj kvalitet, udtaler New Zealands landbrugsminister, Damien O'Connor, til nyhedsbureauet Reuters.