Ifølge Kina forventer landet i år at høste 260,67 millioner tons majs i indeværende sæson. Det svarer stort set til den majsproduktion, som Kina kunne præstere i 2019.

Men det holder næppe vand med de nye udmeldinger fra kinesisk side. For ifølge rygter har høstsæsonen for majs i Kina i indeværende sæson været underlagt vanskelige vejrforhold, og derfor er det yderst tvivlsomt, at de nye udmeldinger fra The National Bureau of Statistics omkring den kinesiske majsproduktion holder vand.

Kigger vi på eksporten af amerikansk majs til Kina, så kan vi da også konstatere, at Kina har været mere end ualmindeligt interesseret i at importere netop majs. Det tager jeg som en kraftig indikation på, at Kina ikke taler sandt, når de meddeler, at landets majsproduktion er på det niveau, som også gjorde sig gældende i sidste sæson.

Kina taler deres position

Kina har ganske enkelt en interesse i at tale majsprisen ned. Det er der flere forklaringer på. For det første er Kina i forvejen verdens anden største producent af majs.

Derfor vil en dårlig majsproduktion i indeværende sæson, som rygterne som sagt indikerer, betyde, at Kina vil få behov for at importere store mængder af majs for at kunne brødføde landets svineproduktion, der nu igen er ved at blive bygget op, efter et par år med afrikansk svinepest.

Kina har selvsagt ikke lyst til at betale for meget for den majs, som de skal købe udenfor landets grænser, og derfor har de en interesse i at fortælle os om, hvor godt det ser ud med landets majsproduktion i indeværende sæson.

Det gør Kina ganske enkelt ved at tale majsprisen ned. Men fakta er fakta og med den store import, der har været med amerikansk majs til Kina hen over de seneste måneder, så kan det ganske enkelt ikke passe, at de i år vil komme til at producere 260,67 millioner tons majs, som de officielle udmeldinger lyder på.

Kina vil også have prisen for soja ned

Det er ikke kun importbehovet for majs, som Kina har i baghovedet, når de påstår, at landets majsproduktion i indeværende sæson er god. For Kina er også verdens største importør af sojabønner. Her er Kina heller ikke interesseret i at betale for meget for de store mængder af sojabønner, som landet blandt andet køber fra USA.

Hvordan kan Kina så forsøge at manipulere prisen for soja ned. Det kan de netop ved at indikere, at de har rigeligt med majs. For har Kina rigeligt med majs, så har de amerikanske landmænd ikke et ønske om at producere majs fremfor sojabønner. Kina forsøger med andre ord på at få de amerikanske landmænd til at så mere soja end majs, så udbuddet af sojabønner dermed stiger og prisen for sojabønner dermed vil falde.

Så kan vi stole på den seneste udmelding fra Kina om, at landet i år producerer 260,67 millioner tons majs? Nej det kan vi ikke. Kina er ganske enkelt i underskud med majs, sojabønner og afgrøder som sådanne, efter at landet hen over de seneste to år har solgt ud af de statsstyrede lagre.

Hvis vi dertil lægger, at dette års majs- og sojaproduktion i Kina ser ud til at undergå normalen, så kræver det ikke en studenterhue at gennemskue Kinas intentioner om at manipulere prisen for majs og soja ned. De er ikke helt dumme i Kina.

 

Afrikansk svinepestFinans