Deltager for første gang

Fyns Maskinservice fra Odense deltager for første gang til Maskiner under broen med det primære formål at fremvise minegravere af mærket Sunward.

Når messen Maskiner under broen løber af stablen bliver det med en fynsk debutant på plænen. Det Odensebaserede firma Fyns Maskinservice deltager med maskiner af det canadiske mærke Sunward, de netop er blevet importører af.

- Vi er mekanikere her i firmaet og har længe gået med ønsket om, at kunne tilbyde »vores eget mærke«, fortæller medejer Jonas Lohmann Mehr.

- Med Sunward maskinerne har vi fundet et mærke, der er af en god kvalitet og til en fornuftig pris. Det er med motorer og hydraulik, vi kender, og så er det med et bagland, der fungerer, siger han med tilfreds mine og understreger, at de får maskiner hjem fra 800 kg til 33 tons.

- Vi er de eneste i Danmark, der også får de helt store maskiner, påpeger han.

El vækker interesse

På messen medbringer de en 800 kgs, to 2 tons, hvoraf den ene kører på ren el og en 3,5 tons maskine.

Især maskinen på el, vurderer Jonas Lohmann Mehr, vil vække ekstra interesse.

- Vi ser jo mere og mere på el, så den tror jeg, vi får stor opmærksomhed omkring.

Og det er da også en maskine, Johas Lohmann Mehr er tilfreds med.

- SWE 20FED er den første elektriske minigraver fra Sunward. Den kan arbejde under meget trange vilkår, da det er en kompakt maskine og kan køre mere end seks timer i fuld arbejdsbelastning. Den oplades hurtigt og er meget lydsvag, siger han.

Læs også