Demo med ny storsprøjte i næste uge

Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten får en storsprøjte til Danmark og indleder en demo-tur i det jyske.

Brdr. Toft – Sprøjtespecialisten arrangerer nu en demo-tour med en Tandem-sprøjte fra den hollandske sprøjteproducent CHD Eefting, så interesserede kan se sprøjten kører og sparke dæk, fortæller salgs- og marketingchef Finn Søndergaard fra sprøjtespecialist-firmaet.

Sprøjten, der vises frem, er den største i Tandem-serien med et tankindhold på 13.800 liter tank indhold plus 800 liter rent vand.

Den affjedrede tandem-aksel er som standard med elektronisk styring af begge aksler for optimal sporfølgning. Den smalle chassiskonstruktion muliggør sporfølgning selv med hjul med stor diameter.

Sprøjten er monteret med en CHD-bom på 39 meter.

- Vores aftale med CHD giver mulighed for at få de store sprøjter leveret med enten Bargam eller CHD sprøjtebomme, fortæller Finn Søndergaard, og fortsætter:

- CHD producerer bomme op til imponerende 55 meter.

Lokationer

CHD-sprøjtebommen kan tilpasses i den bredde, man har behov for – for eksempel 24, 36 og 42 meter. Bommene er opbygget i højkvalitets S355-stål og er opbygget med et effektivt anti-yaw system, der dæmper bevægelserne frem og tilbage.

Den store tankkapacitet kan kombineres med det effektive og afdriftsgodkendte AirJet-luftassistancesystem, hvilket giver en kapacitet på op til over 175 hektar på en fyldning.

CHD tilbyder desuden med model FG markedets største sprøjte på enkeltaksel.

CHD Tandem vises frem fire steder i Jylland kl. 10-14:

Tirsdag den 14. september hos Per Christensen, Redet, Hjallerup.

Onsdag den 15. september hos Ole Vestergaard, Vestergade, Fårup.

Torsdag den 16. september hos Kristian Møller Sørensen, Bording.

Og fredag den 17. september hos Kurt Rasmussen, Brøstrup, Rødding.

                

Læs også