Binder og wrapper med folie

Iriske McHale præsenterede deres nye fuldautomatiske ballepresser, Fusion Vario Plus, med variabelt ballekammer, der binder med folie og wrapper med folie, på Agritechnica.

McHale Fusion Vario Plus er en fuldautomatisk ballepresser med variabelt ballekammer, der binder med folie og wrapper med folie.

- Fusion Vario Plus-modellen har et forbedret gennemløb, øget balletæthed og hurtigere indpakningshastighed sammenlignet med McHales tidligere modeller. Der er fokuseret på førerkomfort, og ballepresseren har fået et moderne udseende, siger maskinhandler Jakob Helms fra Helms TMT-Centret A/S, der er importør af McHales store græsprogram i Danmark.

Ved designet af Fusion Vario Plus var førerkomfort og brugervenlighed i fokus. Vario Plus er Isobus-kompatibel. Presseren kan tilsluttes enhver Isobus-terminal og betjenes fra traktorens egen terminal i førerhuset. Hvis kunden ønsker at betjene en Isobus-styret maskine med en traktor, der ikke er Isobus-kompatibel, kan det gøres via McHale ISO-Play-konsollerne, der fås som ekstraudstyr.

Læs mere om Agritechnica 2023

Drag fordel af internationale eksperters specialviden og klæd dig på til fremtidens landbrug, når Effektivt Landbrug stiller skarpt på Agritechnica 2023.

Læs mere her

Læs også