HE-VA tromlering bedst i test

Resultatet af en svensk test af tromleringe fra forskellige fabrikater fastslår at HE-VAs stålstøbte 620 mm tromlering med 10 eger holder længst.

NilehnTeknik i Sverige foretog for nylig en test af tromleringe fra 3 producenter af landbrugsmaskiner, hvoraf HE-VA var den ene, og konklusionen lød således.

- Her klarer den største ring fra HE-VA sig bedst. Den hedder 620-10 og har diameteren 58 centimeter og vejer 30 kg. Vi slog på ringen 150 gange, men ringen holdt, skriver NilehnTeknik i en artikel i Vältteknik.

Ringenes styrke blev testet af 2 omgange ved at montere ringene i en aksel i en guillotine, hvor en tung klods blev smidt ned over ringen fra henholdsvis 70 og 90 cm højde og med henholdsvis 96 og 159 tons. HE-VAs stålstøbte tromlering var stadig ubeskadiget efter 150 slag ved den første test, hvor lignende fabrikater holdt til op til 7 slag.

HE-VA tromlering til de meget hårde og stenrige jordtyper
Landbrug med stenrige jordtyper kan opleve udfordringer med at tromleringene bliver beskadiget, hvilket både mindsker effektiviteten i marken og koster penge i form af nye ringe.

Denne specielle tromlering er et nyere initiativ fra HE-VA, hvor netop styrke har været et af nøgleordene.

- Denne tromlering er udviklet for at kunne tilbyde et stærkt alternativ, når man kører på stenrige og hårde jordtyper. Den er stålstøbt for at sikre ultimativ styrke og er designet med 10 eger, så belastningen fordeles ud på hele ringen og bidrager til en stabil konstruktion med en meget lille risiko for brudskader, udtaler Heine Christiansen, der er teknisk direktør hos HE-VA.

Tromleringen har længe været under udvikling og har i efteråret 2017 samt foråret 2018 gennemgået flere tests og vil indgå i HE-VA’s tromle-sortiment fra 1. januar 2019.

Læs også