Der sker en stadig større professionalisering af branchen, og i den forbindelse er der behov for at styrke vores forhandlernetværk yderligere med større område.

På den baggrund valgte New Holland i marts 2017 at opsige deres aftale med Ingemann Larsen A/S, for at lade dem blive servicepartner til J. Hundahl og derved skabe et større fælles område.

J. Hundahl er en betroet forhandler for New Holland med lokationer i såvel Thisted som Skive, hvorfor det var naturligt at styrke det fremtidige samarbejde med udvidelsen af deres område, hedder det i en pressemeddelelse fra New Holland Agriculture. J. Hundahl er endvidere ved at færdiggøre opførelsen af en ny bygning på deres lokalitet i Skive, hvor der kommer et nyt stort showroom og værksted, hvorfra der vil blive solgt og serviceret New Holland maskiner.

Ingemann Larsen har, efter 51 års samarbejde med New Holland, i mellemtiden valgt at indgå et samarbejde med en anden leverandør. I en overgangsperiode vil Ingemann Larsen A/S fortsat servicere sine eksisterende kunder supporteret af J. Hundahl.

J. Hundahl vil sikre adgang til reservedele og serviceinformationer, så de nuværende kunder vil opleve den kendte New Holland service. Det er afgørende for New Holland at fremstå som et professionelt brand, så kunderne får den bedste oplevelse og service, når de henvender sig til vores forhandlernet.

New Holland er overbevist om, at de nye tiltag giver en god dækning af det nordvestlige Jylland, så kunderne har nem adgang til salgs- og servicelokaliteter, hvor den velkendte store specialviden og service er tilstede. Det er afgørende at New Holland har et netværk af forhandlere, hvor kunden oplever at stå i centrum samt modtage en effektiv og hurtig service.