Vesthimmerlands Maskinstation skifter ud i traktorflåden

Vesthimmerlands Maskinstation A/S skifter ud i toppen af traktorflåden med køb af tre Claas Axion 960.

Med 445 hestekræfter er det topmodellen i Claas Axion 900 serien og i alt bliver det til 1335 nye heste, som skal gøre tjeneste hos maskinstationen.

At det blev CLAAS, er ingen tilfældighed.

- Jeg kan se at flere og flere maskinstationer skifter til Claas-traktorer og jeg har hørt positive tilbagemeldinger fra kollegaer, så jeg var ikke i tvivl om at Claas skulle med i mine overvejelser når jeg skulle indkøbe nye traktorer, fortæller Jesper Sørensen.

Han har købt tre Claas Axion 960 til sin maskinstation, Vesthimmerlands Maskinstation.

- Vi har i forvejen gode erfaringer med vores tre Claas Disco skårlæggersæt og Claas Liner river, fortæller Jesper Sørensen. Han oplevede i indkøbsprocessen en god og konstruktiv dialog med Jes Bay Pedersen fra den lokale Claas forhandler; Traktor Høst i Hvam.

- Faktisk kunne jeg have købt et andet mærke billigere, men jeg blev imponeret over Claas traktorens kompakte opbygningen, store trækkraft og lave brændstofforbrug, fortæller Jesper Sørensen.

Hos Traktor Høst – Hvam er salgskonsulent Jes Bay Pedersen naturligvis glad for handlen.

- Det har været et godt og tillidsfuldt forløb og at der så lige kom en ny Claas Liner 3600 og en Kvik-Pack med i handlen gør det ikke mindre sjovt. Det eneste der ærgrer mig er, at corona-krisen har lukket fabrikken, så vi ikke har fået den sidste traktor hjem endnu. Det vil nu have set godt ud på billede med alle tre traktorer, fortæller Jes Bay Pedersen med et stort smil.

teba

Læs også