bannerPos

Vores teams kan slukke mange ildebrande samtidigt

Jim Thygesen, administrerende direktør ved A.P. Jørgensen.

John Ankersen

Journalist
05-06-2019 06:27
A.P. Jørgensen er en af Danmarks ældste maskinforretninger og har udviklet sig sammen med landbruget for at kunne yde den service, som landbruget har brug for. Derfor har forretningen år tilbage valgt at have mere end én specialist i hvert team i forretningen, og det betyder fleksibilitet og større sikkerhed for kunderne.

- Det har altid været en del af virksomhedens DNA, at vi skal kunne servicere vores kunder – uanset om det er juleaften eller en sen nattetime. Derfor er vi en stor forretning med 40 ansatte, som fordeler sig på administration, salg, værksted og lager, fortæller Jim Thygesen, administrerende direktør ved A.P. Jørgensen.
- Vi har topmoderne lagerautomater til vores mange tusinde reservedele, som styres af dygtige lagermedarbejdere. Derudover har vi en administration, en salgsafdeling med ekspertise indenfor vores produkter samt et værksted delt i tre specialeområder; traktor-, grønt- og smedeværksted. Så alt i alt har vi specialister i hvert team i vores forretning, derfor kan vi slukke mange ildebrande samtidigt.

Værkstedet er skruet godt sammen
På værkstedet har A.P. Jørgensen inddelt montørerne i de tre specialeområder, og hvert team består af kompetente og ikke mindst engagerede medarbejdere, som brænder for faget.
-  Det er vigtigt for os, at vores montører brænder for deres område og får mulighed for at dygtiggøre sig ved kurser, efteruddannelser m.m. Dermed ikke sagt, at vores montører kun kan arbejde med deres speciale, for vi har også den fleksibilitet, at vi kan hjælpe hinanden på tværs, når det er nødvendigt. Det giver vores kunder en større sikkerhed, så de ikke holder stille i længere tid, forklarer Ib Ibsen, værkfører ved A.P. Jørgensen.
For Ib Ibsen og værkførerkollegaen Allan Klinge er det desuden vigtigt, at montørerne får lov til at arbejde med det, de gerne vil.
-  Nogle vil gerne arbejde med traktorer og læssemaskiner, mens andre måske hellere vil specialisere sig med en LEXION mejetærsker eller en JAGUAR finsnitter”, fortæller Ib Ibsen og pointerer, at der i sæson er behov for, at montørerne hjælper der, hvor der er travlt, så alle opgaver kan blive løst.

Følger udviklingen
A.P. Jørgensen er en af de ældste maskinforretninger i Danmark og kan dateres tilbage til 1896, hvor det var en smedje inde i Ribe beliggende tæt på Ribe Domkirke. Her skoede man heste, lavede smedearbejde og udførte meget arbejde for landbruget. Da hestens kræfter i landbruget blev erstattet af motorens hestekræfter, valgte forretningen at rette sit fokus mod landbrugsmaskiner, hvor de i dag sikrer kunderne med service, stort reservedelslager, lejemaskiner, softwaresystemer til at lave optimale mark- og foderstofplaner samt specialistteams.
- Vores område bærer præg af de sidste 10 års udvikling, hvor landbrugene er blevet større, og man effektiviserer. Derfor har landbrugene også tidligt outsourcet meget markarbejde til maskinstationerne, så landbruget kunne specialisere sig i at lave mælk, og maskinstationerne kunne specialisere sig i at passe markerne, fortæller Jim Thygesen.
I maskinforretningens lange historie er værdierne, som de altid har været:
- Vi har respekt for vores kunder, og vi føler også, at de har respekt for os. Det sætter vi pris på, og det er en af kernestenen for os, afslutter Jim Thygesen.

Behov for mere inddragelse af lokal viden i de næste vandområdeplaner

Der er ikke nok fokus på inddragelse af lokal viden i det arbejdsprogram, som beskriver processen i arbejdet frem mod de næste vandområdeplaner, mener man i Landbrug & Fødevarer.

NIR-scanning på fodergangen

Et NIR-system på fuldfodervognen kan både sikre den rette mængde tørstof og en ensartet blanding. Der er dog en række andre ting, der skal styr på, før NIR giver værdi.

Arla holder priserne i ro igen

Det er nu over et år siden, Arla sidst ændrede deres afregningspriser. Mejerijkoncernen oplyser mandag, at man ikke ændrer priserne i juli måned. Dermed er afregningspriserne fortsat på det samme niveau som for et år siden.

Arla inviterer til kæmpe madfest i Aarhus og København

Tag på bæredygtighedsskattejagt, smag på nye råvarer eller lær at trylle madrester om til lækre måltider, når Arla igen i år afholder årets sjoveste madfestival for børn og barnlige sjæle. Særligt bæredygtige madvaner er på menuen ved dette års Arla Food Fest, der kan opleves i København d. 31. august og i Aarhus fra d. 6.-8. september.

Nord-West-noteringen statisk for 4. uge i træk

For fjerde uge i træk er den tyske Nord-West-notering for smågrise uændret. Og der er ikke meget, der tyder på ændringer fremadrettet.
Side 1 af 1573 (31447 artikler)Prev1234567157115721573Next