Kravet om ekstra efterafgrøder kan blive en dyr affære for den enkelte landmand, og VKST-formanden Torben Hansen kritiserer Miljøstyrelsens ageren i forløbet.
Rapporter udarbejdet af Seges Innovation viser, at kravet om ekstra efterafgrøder i visse oplande bliver så stort, at det rammer over 100 procent inklusiv de nuværende lovpligtige efterafgrøder.
Det undrer Torben Hansen, formand for VKST, at Miljøstyrelsen ikke har lavet de relativt enkle beregninger på, hvad kvælstofreduktionen med så mange ekstra efterafgrøder koster, inden vandplanerne blev sendt i høring.
- Det kan ikke være rigtigt, at det er VKST, der skal vise styrelsen, at kvælstofreduktion med krav om ekstra efterafgrøder koster op til 3.000 kroner pr. hektar, påpeger Torben Hansen og fortsætter:
- Hvorfor skal vi bruge en million kroner på at pille vandplanernes faglige grundlag fra hinanden? Det er en statslig opgave.
Katastrofale konsekvenser
Torben Hansen understreger samtidig, at der er meget stor forskel på, hvor meget de ekstra efterafgrøder koster den enkelte landmand.
- Det afhænger af, hvor man bor og hvilken type landbrug, man har. For eksempel er frøgræs og roer gode virkemidler, der reducerer efterafgrødekravet betydeligt, forklarer Torben Hansen og tilføjer, at vandplanerne først og fremmest umuliggør husdyrproduktion.
- Som de ser ud lige nu, vil vandplanerne få katastrofale konsekvenser for husdyrproducenterne. Det kan vi ikke leve med, og derfor går vi direkte til politikerne med disse rystende tal, fortæller Torben Hansen.
Nye områder er hårdt ramt
Hvor oplandet til Roskilde Fjord og Isefjord Fjord samt det sydlige Falster tidligere har undgået store krav til efterafgrøder, så bliver de områder nu hårdt ramt. Og det undrer VKST-formanden.
- Som de ser ud lige nu, vil vandplanerne få katastrofale konsekvenser for husdyrproducenterne. Det kan vi ikke leve med, og derfor går vi direkte til politikerne med disse rystende tal.
Torben Hansen
- Det helt store spørgsmål er, hvad der er årsagen til, at målsætningen i de oplande pludselig er tårnhøje. Jeg kan ikke finde de faglige begrundelser for, at der i denne vandplan er så store problemer med miljøtilstanden i områderne, at det kan blive nødvendigt med massive krav til ekstra efterafgrøder.
På den baggrund har VKST sammen med de øvrige foreninger på Sjælland, Lolland og Falster fået lavet faglige rapporter for Roskilde Fjord, Isefjord, Nakskov Fjord og Bredningen/Rødsand. Rapporterne danner baggrund for høringssvar til vandplanerne.
Kravene i vandplanerne lægger pres på hele landbruget for at levere kollektive tiltag som for eksempel de store vådområder samt minivådområder, så mængden af efterafgrøder kan reduceres på den konto.
Flere rapporter og medlemsmøder
Foreningerne har bestilt i alt fem rapporter, der skal belyse konsekvenser af vandplanerne i store dele af Østdanmark. Rapporterne indeholder analyser af konsekvenserne af efterafgrøder, vandmiljøets tilstand og de mange andre faktorer, der påvirker havmiljøet.
Resultaterne af rapporterne skal bruges politisk til at reducere målsætningerne i vandplanerne. Der sker gennem høringssvar og en løbende dialog med folketingsmedlemmer.
Frem til den 22. juni holder VKST medlemsmøder om blandt andet vandplanerne. Møderne holdes ude hos lokale medlemmer og i samarbejde med planteavlsafdelingen, der fortæller om det aktuelle i marken. Man kan finde en oversigt over møderne på vkst.dk.