Det kræver 1.000-2.000 minivådområder, hvis landbruget ad frivillighedens vej skal undgå at få reduceret gødningskvoten i 2021. Kun 45 fik tilsagn sidste år, og 110 anlæg er indtil videre i spil til dette års ansøgningsrunde, som udløber 30. april.
Det har ikke skortet på opfordringerne til landmændene om at etablere kollektive virkemidler for ad frivillighedens vej at kunne reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med cirka 2.400 tons frem mod 2021.
Hvis det ikke lykkes, vil den normaliserede kvælstofkvote i gødningsregnskabet, som var en del af Fødevare- og Landbrugspakken i 2015, efter al sandsynlighed blive helt eller delvis rullet tilbage.
Et af virkemidlerne er som bekendt minivådområder, hvor oplægget er mellem 1.000 og 2.000 anlæg med hver et opland på 50-100 hektar. Dertil kommer 13.000 hektar med de større vådområder og etablering af cirka 5.000 hektar ny skov.
Kun 45 tilsagn
Selv om tiltagene er betalt af EU og den danske skat, så går det trægt med at etablere minivådområder ude i landskabet, viser den seneste opgørelse.
Fra Seges oplyses det, at der på landsplan sidste år blev indsendt ansøgninger om etablering af 78 anlæg. Kun 45 fik tilsagn, da de fleste projekter var for omkostningstunge.
Lige nu er der 110 anlæg i spil, som forventes at søge her i 2019, og der er undersøgelser i gang for knap 500 anlæg, hvorvidt det stadig det giver mening at ansøge.
Fra Seges understreges det, at der kan stadig ske en del i forhold til tallene, inden ansøgningsfristen udløber den 30. april.
Flere årsager
- Der var som sådan stor interesse ved ansøgningsrunden sidste år. Vi havde kontakt til cirka 200 fynske lodsejere, og besøgte omkring 80 potentielle emner til et kommende minivådområde. Det resulterede dog kun i, at der blev sendt ni ansøgninger afsted, hvor de fire har fået tilsagn om at kunne starte etableringen, fortæller den ene af de to fynske oplandskonsulenter, Birthe Thordahl Christensen, Centrovice.
Selv om et bestemt areal måske ud fra kort og landskabet umiddelbart kunne have potentiale til et minivådområde, så peger hun på flere årsager til, at det ikke har kunne lade sig gøre hos en række interesserede lodsejere. Dels har oplandet i nogle tilfælde været for lille, placeringen har måske ligget uden for egnede områder, eller andelen af omdriftsarealet i oplandet har været for lille. I andre tilfælde har drænene ligget for dybt, og derved ville et minivådområde blive for dyrt at etablere.
- Endelig kan der også være udfordringer i forhold til at få placeret anlægget hensigtsmæssigt i forhold til den efterfølgende markdrift, påpeger hun.
Første fynske anlæg
Derfor er der lang vej endnu, hvis målet på omkring 300-360 hektar minivådområder på Fyn skal nå at blive dækket ind inden 2021. Hvis anlæggene er mellem 0,5 til 1 hektar i størrelse, kræver der derfor mellem 340-680 fynske anlæg. Og da anlæggene kan være helt ned til 0,2 hektar i størrelse, vil der derfor være behov for endnu flere.
- Vi har fortsat en del af ansøgerne fra 2018 med til den næste ansøgningsrunde her i år. Vi har foreløbigt haft kontakt til cirka 200 lodsejere, og vi fortsætter med at opsøge, understreger Birthe Thordal Christensen, der håber, at endnu flere får øjnene op for mulighed for måske at kunne etablere dette vigtige miljøtiltag i hele landbrugets interesse. Alle omkostninger betales af EU, og staten yder kompensation på 47.000 kroner pr. hektar for det areal, hvor minivådområdet placeres. Derudover har man fortsat EU-tilskud for det pågældende areal.
Hun glæder sig over, at arbejdet med etableringen af det første fynske minivådområde nu er i gang. Der er tale om et 0,8 hektar anlæg, som afvander de 76 hektar af de i alt 470 hektar på herregården Anhof ved Øksendrup på Østfyn.