Viceformand forventer ikke obligatoriske krav i år

Der er stor grund til at rose de danske landmænd, mener Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

For selvom der på papiret på landsplan mangler at blive søgt om nogle få tusinde hektar i ordningen om de målrettede efterafgrøder, så betragter viceformanden det som om, at landbruget er kommet helt i mål, når det kommer til den kvælstofreducerende ordning. I alt har de danske landmænd i år søgt om målrettede efterafgrøder på cirka 139.300 hektar, oplyser Landbrugsstyrelsen. På forhånd er der vurderet et vejledende indsatsbehov på 142.000 hektar.

- Vi er ikke kommet næsten i mål. Vi er kommet i mål. Det kan godt være, at der nogle steder mangler lidt, men så er det med modifikationer, siger Thor Gunnar Kofoed, der i samme ombæring fortæller, at han vil blive skuffet, hvis miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i år vil stille obligatoriske krav til landbruget om eksempelvis efterafgrøder uden kompensation eller tvungen reduktion i kvælstofkvoten.

Krav kan overføres til næste år

I 2019 har nogle ID15-områder, som er områder man i den målrettede regulering inddeler Danmark i, nemlig et indsatsbehov, der overstiger 25 procent af efterafgrødegrundarealet, og hvis der kommer obligatoriske krav i de områder, vil kravet maksimalt blive op til 25 procent. Behovet ud over de 25 procent i disse områder vil blive udskudt til 2020 i en selvstændig de minimis-ordning.

Et af de områder, hvor kravet overstiger de 25 procent, er i Sønderjylland i oplandet til Lister Dyb. Her mangler der 2.200 hektar efterafgrøder ud af et indsatsbehov på 15.500 hektar, hvilket overstiger de 25 procent, og dermed skal de 2.200 hektar i år ikke blive omsat til obligatoriske krav.

- Læg dertil, at vi i år har haft en masse it-bøvl i årets ansøgningsrunde, siger Thor Gunnar Kofoed med henvisning til den store problematik med Landbrugsstyrelsens Tast-Selv Service, som betød, at årets ansøgningsrunde i år blev forlænget med fire hverdage.

It-systemet har betydet, at planteavlskonsulenter har skullet bruge meget mere tid i år end normalt på at færdiggøre landmændenes ansøgninger. Tid, som landmændene har skullet betale for.

- Jeg kender til eksempler med landmænd, som kun skulle have meget få hektar med efterafgrøder. De opgav at få de 500 kroner i kompensation for de frivillige efterafgrøder, da det simpelthen ikke kunne betale sig for dem, siger Thor Gunnar Kofoed.

Obligatoriske efterafgrøder sidste år

Til stor utilfredshed for landbrugets organisationer så besluttede miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen sidste år at indføre obligatoriske efterafgrødekrav til landbruget på 2.750 hektar. Det var til trods for – viste en aktindsigt som Effektivt Landbrug fik i juli sidste år – at ministeren tilsyneladende godt kunne have undgået det.

Af Landbrugsstyrelsen var ministeren sidste år blevet oplyst, at landmænd i 2017 havde brugt gødning under kvoten for, hvad der svarer til 175.000 hektar med efterafgrøder, og det kunne bruges som argument for ikke at indføre obligatoriske krav. Ministeren valgte dog at gå en anden vej. Angiveligt som et forsvar for Fødevare- og Landbrugspakken, som dengang, som i dag, er truet af en kritisk rød blok.

- En samlet opposition står på spring for at rulle pakken tilbage og dermed landbruget tilbage til tiden før 2015. Og også EU-Kommissionen interesserer sig for, om der bliver leveret det på miljøsiden, der er stillet i udsigt. Enhver landmand ved, at prisen for en kortsigtet gevinst kan blive dyr på langt sigt, lød forsvaret fra Jakob Ellemann-Jensen i sommeren sidste år.

Succeshistorie

Fra Thor Gunnar Kofoed lyder det, at vælger ministeren at indføre obligatoriske krav igen i år på nogle få tusinde hektar, så vil det miljømæssigt ikke have nogen effekt.

- Nej det her er en succeshistorie, og det er også den vej, som jeg håber, at han går. Med så mange hektar efterafgrøder så har landmænd virkelig vist, at vi meget gerne vil leve op til de forpligtigelser, som der er. De steder hvor der mangler lidt småting, der kan der være flere årsager til det. Men årsagen er bestemt ikke, at landmænd ikke vil de frivillige virkemidler, siger Thor Gunnar Kofoed.

Fra Landbrugsstyrelsen lyder det, at Miljø- og Fødevareministeriet nu vil analysere ansøgningerne nærmere for at se, om de ansøgte efterafgrøder og alternativer tilsammen leverer den fornødne effekt, og om der altså skal indføres obligatoriske krav.

- Vi forventer, at der vil gå mindst to-tre uger, før vi har afsluttet dette arbejde, lyder det fra styrelsen.