Kviehotel blev vejen frem for tidligere minkavlerpar

I dag er et tidligere minkavlerpar glade for, at de handlede på en god idé fra deres rådgiver og fik forretningen spredt ud.

I den første svære chokfase efter, at den sidste mink var pelset, betød det meget for Ove og Majbritt Nielsen, at de stadig havde dyr, der skulle passes. - Det har været sundt for os at geare lidt ned. Nu skal vi lære at leve på en anden måde og lægge nye planer for fremtiden, fastslår Ove Nielsen, der sammen med Majbritt Nielsen ikke lægger skjul på, at det har været en proces at nå dertil, hvor de er nu.

De havde en plan om at klø på ti år mere i deres minkhaller og derefter nyde friheden – blandt andet med autocamper rundt i Europa. Men de planer er nu skrinlagt. Minkerhvervet i Danmark er nedlagt.

Ove og Majbritt Nielsen har dog hurtigt fundet en ny vej, men hvordan fremtiden vil forme sig, har de lige nu svært ved at forestille sig. Ikke mindst fordi de som alle andre tidligere minkavlere afventer erstatning fra staten.

- Selv om vi stadig har nok at lave, nyder vi da helt sikkert at have fået mere tid, erkender Ove Nielsen.

Gården, der ligger i Guldager nord for Esbjerg, er hans fødehjem, og Oves far, der også var minkavler, hjalp parret godt i gang, inden de overtog gården helt i 2009.

Også Majbrit er vokset op på en minkfarm. Hun er både kontor- og butiksuddannet, men siden 2005 har hun arbejdet fuld tid på farmen. Det frie liv som selvstændig, hvor arbejde og fritid fletter ind i hinanden, er den livsstil, de er vant til og foretrækker at fortsætte med. Det er også den livsstil, som de tre hjemmeboende drenge på henholdsvis 15, 17 og 19 år er vokset op med.

Alt dette var pludselig i spil med nedlukningen af erhvervet, og i de usikre måneder, der fulgte, gjorde parret alt, hvad de kunne, for at følge med i, hvad der skete.

- Vi deltog i alle de webinarer og møder, som Sagro holdt for os i minkbranchen. Det betød meget for os, fortæller Ove Nielsen.

Kvierne tjekkede ind

På de 280 hektar tilhørende gården bliver der dyrket raps, majs og korn foruden græs til kreaturer. Langt hen ad vejen er det parrets planterådgiver hos rådgivningsvirksomheden Sagro, de kan takke for, at de ikke stod helt på bar bund, da regeringen lukkede minkerhvervet ned. For cirka tre år siden var det nemlig ham, der foreslog dem at supplere mink- og planteavl med et kviehotel.

- Vi fik hjælp til at komme i kontakt med en af landets største mælkeproducenter, Rønhave ApS ved St. Darum, som havde brug for flere kviehoteller, og vi blev hurtigt enige om, at det var noget, vi godt kunne tænke os at prøve kræfter med. I dag er vi naturligvis lykkelige for den beslutning. I den første svære chokfase betød det blandt andet, at vi stadig havde dyr, der skulle passes, efter at den sidste mink var blevet pelset, fortæller Majbritt Nielsen.

Staldene havde de allerede, da parret tilbage i 2013 havde købt nabogården og de tilhørende 100 hektar. Hidtil havde de lejet staldene ud, men nu skulle stedet omdannes til et hotel, hvor en masse unge kvier kunne »tjekke ind« og have det rigtig godt.

Bliver løbende målt

- Da vi fik kreaturerne, valgte vi at gå ned i antal mink, så vi herefter havde cirka 3.000 avlsdyr, selv om vi havde tilladelse til 4.200 dyr, oplyser Majbritt Nielsen.

De har kvierne »indlogeret«, fra de er 3,5 måneder, til de er 19-20 måneder gamle. Dyrene bliver insemineret, når de er 11-12 måneder. Indtil videre er de udelukkende af racen Jersey. Målet er at have mellem 350-400 dyr, og lige nu nyder 386 kvier deres ophold på hotellet i Guldager, der dermed er en af Rønhaves største kviehoteller.

- Vi kan godt lide arbejdet. Det er meget frit, og vi kan klare det hele selv. Før var vi meget mere bundet og havde et par medarbejdere ansat. Men vi bliver også løbende målt på en række parametre, så vi skal være på tæerne og sørge for, at dyrene har det godt, opsummerer Majbritt Nielsen, mens Ove nikker.

Svært at sætte punktum

Parret lægger ikke skjul på, at det har været en proces at nå dertil, hvor de er nu. Tabet af det store netværk af kolleger fra minkbranchen gør stadig ondt og har betydet, at deres sociale liv er blevet indsnævret. På mange måder må de nu også starte lidt forfra med den del.

Den værste ærgrelse har de dog lagt bag sig, og de ved, de nok skal klare sig. Minkhallerne skal de fortsætte med at vedligeholde, indtil erstatningsspørgsmålet er afgjort. Det gør det svært at sætte et punktum for den livsstil, de begge er vokset op med.

- Det har været sundt for os at geare lidt ned. Nu skal vi lære at leve på en anden måde og lægge nye planer for fremtiden, fastslår Ove Nielsen.

Læs også