Ny naturforvaltning i Lemvig
I den vestjyske kommune Lemvig er forskere gået sammen med kommunen og staten om at forvalte naturen på en ny og lovende måde.
Fårene har længe været en fast bestanddel af livet på Gjellerodde, som ligger få kilometer nord for Lemvig. Fårene græsser og holder vegetationen nede, så hedelandskabet ikke forsvinder. Hvor mange får, der skal være på odden i fremtiden, er til debat. Forskere fra Aarhus Universitet er nemlig gået sammen med Lemvig Kommune, Naturstyrelsen Vestjylland og Aage V. Jensens Fond om at forvalte naturen på en ny måde. Foto: W. Ferchland
Få kilometer nord for Lemvig ligger naturområdet Gjellerodde, som af forskere kaldes våd hede.
- Hede af den slags ligger som regel på lavtliggende sandet jord og er et resultat af fortidens ekstensive landbrugsdrift. Det er en naturtype, vi ikke har særlig mange steder i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi passer på de få områder, vi har, forklarer professor Christian Frølund Damgaard.
- Heldigvis tager de lokale sig allerede godt af Gjellerodde. Området bliver passet og plejet, som reglerne foreskriver. Men vi tror, at vi med en anderledes tilgang kan gøre det endnu bedre, siger han.
Han har derfor allieret sig med Lemvig Kommune, Aage V. Jensens Fond og Naturstyrelsen Vestjylland om de næste fem år at teste en række nye principper for naturpleje på Gjellerodde. Principper, som aldrig er blevet brugt i Danmark før.
- Vi kalder det adaptiv naturpleje. I USA og Canada er det temmelig udbredt, men ikke herhjemme. I bund og grund går det ud på, at man sætter nogle konkrete målsætninger for, hvilken tilstand naturen skal være i.
- Ved hjælp af målinger og statistiske modeller tilpasser man så løbende sin naturpleje. Man sætter måske lidt færre dyr ud, hvis græsningstrykket bliver for højt. Eller man bruger kontrolleret afbrænding i stedet, lyder det.
På våde heder som Gjellerodde er der én særlig plante, som er afgørende for, om naturen har det godt – klokkelyng.
- Klokkelyng er en karakterart for våde heder. Ved forøget kvælstofdeposition og uden den rette pleje, bliver den nemt udkonkurreret af andre planter som eksempelvis den tuedannende græsart blåtop. Vi vil derfor løbende lave optællinger af klokkelyng, så vi kan se, hvordan området reagerer på naturplejen, siger Christian Frølund Damgaard, som foruden de lokale målinger også vil anvende en egenudviklet statistisk model, som kan hjælpe med at vurdere, hvordan ændringer i plejen vil påvirke den våde hede. En model, der kan forudsige, hvordan parametre som kvælstof i jorden, nedbør, solskinstimer, græssende dyr, afbrænding og slåning vil påvirke området.
Pilotprojektet på Gjellerodde skal efter planen forløbe frem til 2029.
