Dagene bliver længere, og lyset vender tilbage, eller det siger de da. For i denne tid kan det være ret svært at få øje på, når skyerne nærmest ligger på gårdspladsen, og regnen pisker fra sydvest.
Hvis man alligevel beslutter sig for at gå ud og lede efter lyset, så prøv at tage ud til vores forblæste strande. Der venter altid vildskab, skønhed og et hav af spændende arter.
Hvis man går en tur i nærheden af vores kyster i denne tid, kan man nogle gange høre høje fløjt i det fjerne. Det er pibeænderne, der kalder derude.
Pibeanden er en mellemstor svømmeand med kompakt blåligt næb og et relativt stort, rundt hoved. Hannen er ret let at kende på sit rødbrune hoved med tydelig gul blis. I flugten ses tydelige hvide felter på overvingerne. Hunnen er mere anonym og camoufleret, som hos de fleste andefugle.
Artens vingefang måler fra 75 til 86 centimeter, og liggende udstrakt er den omkring 46 centimeter lang. Hunnen vejer mellem 500 og 850 gram, og den lidt større han vejer mellem 700 og 900 gram. Artens føde består af græs og vandplanter, som den finder ved og i vandet.
Pibeanden er et yndet byttedyr for jægere, og der nedlægges i gennemsnit 42.000 fugle om året. Jægerne har endda et kælenavn til arten, der meget passende kaldes brunnakke.
Herhjemme er pibeanden yderst sjælden som ynglefugl, men den ses hyppigt, især i milde vintre. I Vadehavet ses den største koncentration, og helt op til 320.000 individer er blevet talt.
Andefuglene er en spændende gruppe at studere. De har ofte smukke fjerdragter, og så er de til at få øje på. Med en kikkert eller et teleskop får man mulighed for at komme helt tæt på, og der venter mange gode oplevelser.
Tag ud og led efter lyset. Hold ørene spidse og øjnene åbne – måske venter der et syn af pibeanden på turen.