Knude Dyb i Vadehavet står til at skulle reducere kvælstoftilførslen med over 80 procent, hvis det nuværende udkast til vandområdeplanerne vedtages. En beslutning, der kan få alvorlige konsekvenser for mange landmænd.

Jysk Landboforening, der repræsenterer mange af de berørte medlemmer, har brugt det seneste halvandet år på at oparbejde viden og indsigt i problemstillingen, hvor særligt regnemetoden for Vadehavets status er anderledes end i resten af landet.

- Det springer os i øjnene, at man netop for Vadehavet bruger én særlig regnemetode, mens man for alle andre kystvande bruger en anden. Metoden, der anvendes i Vadehavet, er desuden yderst følsom over for få målinger med høj algevækst, siger Stine Bundgaard, politisk chef i Sagro og rådgiver for Jysk Landboforening.

Regnemetoden for Vadehavet er besluttet internationalt og gælder for hele Vadehavet i Holland, Tyskland og Danmark.

Hvorfor vurderes indsatsbehovet så stort?

For at vurdere næringsstofniveauet bruges algekoncentrationer som indikator. I langt de fleste danske kystvande beregnes algeniveauet ved hjælp af et sommermiddel – et gennemsnit af målinger fra maj til september.

I Vadehavet anvendes derimod en 90 procents-fraktil, hvor de højeste målinger vægtes langt tungere. Det betyder, at kortvarige, høje algekoncentrationer – som ofte opstår i Knude Dyb – kan trække tallet markant op og dermed overvurdere behovet for reduktioner.

Arbejdet kræver økonomi

Jysk Landboforening har gennem efteråret og vinteren 2024 undersøgt det store indsatsbehov og sågar selv finansieret faglige notater fra Seges Innovation. Tilbage i december var der et håb om, at disse input ville føre til et gennembrud i forhold til at påvise udfordringerne, men desværre uden held.

- Fordi ét spor ender, betyder det ikke, at vi giver op. Vi har flere nye spor, som vi er ved at etablere projekter for, og vi har inviteret Spiras med ind i arbejdet, siger Stine Bundgaard.

Løbende vidensopbygning skal styrke fremtidens regulering af landbruget

Jysk Landboforening er også repræsenteret i Kystvandrådet for Vadehavet, og her understreger Stine Bundgaard behovet for mere viden om samspillet mellem de mange faktorer, der påvirker det danske vandmiljø.

– Vi bliver hele tiden klogere gennem samarbejde med både nationale specialister og lokale engagerede kræfter. Den nye viden er afgørende for at sikre, at beslutningerne hviler på et solidt fagligt grundlag, siger hun.

Arbejde kollektive virkemidler fortsættes

Jysk Landboforening arbejder videre af de forskellige faglige spor, og mens det pågår, er det vigtigt, at lodsejerne fortsætter arbejdet med de kollektive virkemidler.

- Uanset hvor langt vi når i det faglige arbejde, så kommer det fulde indsatskrav ikke til at gå væk. Det er afgørende, af vi fortsætter arbejdet med de kollektive virkemidler, for det som ikke løses igennem arealomlægninger, ender som restriktioner på markfladen, som f.eks. flere krav om efterafgrøder og N-reduktioner, siger Stine Bundgaard.

Knude Dyb

Beliggenhed: Kystområde i Vadehavet, ud for Sønderho på sydspidsen af Fanø og nordvest for Mandø.

Vandoplande: Modtager afstrømning fra Kongeåen og Ribe Å-systemet.

Betydning: Et af de centrale områder i vandområdeplanerne, hvor der er krav om markante reduktioner i kvælstofudledningen.

Regnemetode: I modsætning til andre kystvande, hvor sommermiddel anvendes, vurderes algekoncentrationerne i Knude Dyb ud fra en 90 %-fraktil, som vægter de højeste målinger tungere.

Anke: Kortvarige, høje algekoncentrationer giver et skævt billede af næringsstofniveauet og føre til strengere krav om kvælstofreduktioner.

Natur