Stor interesse for græsningsaftaler i sårbare naturområder i Midtjylland
Samarbejdet mellem Velas og Viborg Kommune om rådgivning til lodsejere og dyreholdere er en succes og danner grundlag for et stort antal aftaler om naturpleje inden for rammerne af projekt i Life IP Natureman – landmanden som naturforvalter.
Viborg Kommune og Velas har i samarbejde skabt grobund for et stort antal aftaler mellem lodsejere og dyreholdere om ekstensiv græsning med kreaturer eller heste til gavn for nogle af de mest sårbare naturområder. Men græsningsaftalerne risikerer nu at strande, eftersom der er lukket for den statslige pulje til hegnstilskud. Foto: Viborg Kommune.
Kan kreaturerne græsse i områder med meget siv? Hvor stort et areal kræver hvert dyr, for at der er nok foder? Og hvad gør man, hvis det bliver en hård vinter? Må man tilskudsfodre?
Det er nogle af de mange spørgsmål, som lodsejere og dyreholdere får mulighed for at stille på en temaeftermiddag om ekstensiv naturpleje, som Viborg Kommune havde inviteret til i Møldrup i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Velas.
På mødet var der skiftende oplæg fra naturrådgiver Jakob Røjkjær Pedersen og kvægrådgiver Simon Johansen, begge fra Velas, samt Tina Bøje Clausen, biolog i Viborg Kommune og projektmedarbejder i Life IP Natureman.
Jakob Røjkjær Pedersen forklarede, at det helt afhænger af arealet, hvor mange dyr, der kan gå der. Tina Bøje Clausen tilføjede, at det også afhænger af, hvilken kvægrace, man vælger:
- Du er nødt til at have en plan B. Hvis det er en hård vinter, kan man med fordel flytte dyrene til et tilstødende areal, der ikke er beskyttet af naturbeskyttelseslovens §3, pointerede Tina Bøje Clausen.
Praktiske erfaringer
Det er præcis sådan Morten Christensen gør. Han var også til temaeftermiddag og har arbejdet med skotsk højlandskvæg i 21 år ved Roum nær Viborg. Han fik tilskud til hegn for to år siden og udfører naturpleje på et areal ved Skals Å.
Morten Christensen ejer jord ved Skals Å, der er en del af Natura 2000 – områder med særlig beskyttet natur i Viborg Kommune. Han har 20 dyr til at gå på 10 hektar.
Han fortalte, at noget af arealet er meget vådt – især på visse tider om året, og så går dyrene ikke derud.
- Jo større areal man har, jo bedre. Så træder de det ikke så hårdt op, lød det.
Morten Christensen har andre arealer, der ikke er beskyttet natur. Og dem lukker han dyrene ind på efter behov.
- Jeg tilskudsfodrer om vinteren på et tilstødende areal. Så lukker jeg bare ledet op.
- Egentlig er det meget nemt med naturpleje, men man skal da synes, det er sjovt, forklarede han.
Morten Christensen fra Roum nær Viborg er en af de landmænd, der arbejder med naturpleje, idet han afgræsser et Natura 2000-område ved Skals Å med skotsk højlandskvæg. Morten Christensen fik tilskud til hegn for to år siden – uden problemer. Foto: Lone Lærke Krog.
Områder kræver græsning
Viborg Kommune er rig på unik natur – specielt rigkær og kildevæld – i ådale og enge. Områderne kræver græsning for at undgå tilgroning. Sårbare planter har brug for lys for at trives, og det kan især kreaturer hjælpe med.
- Det er ikke alle dyr, der egner sig til helårsgræsning, og det er ikke alle arealer, der egner sig til det. Men gør det så vildt som muligt, lød opfordringen fra Tina Bøje Clausen.
Positivt samarbejde
Viborg Kommune har i en årrække samarbejdet med en række landbrugsrådgivere om at sætte fokus på de tilskudsmuligheder, som landmændene har, hvis de vil indgå græsningsaftaler. Velas er en vigtig samarbejdspartner.
Planteavlsrådgiver Annemette Lyager Andersen fra Velas har været med i dette arbejde længe.
- Vi har holdt rigtig mange lodsejermøder med fokus på mere afgræsning for eksempel i Nørreådalen og ved Skals Å. Vi har holdt oplæg om de muligheder, der ligger i at samle nogle arealer – og fortælle om, hvorfor man gerne vil have afgræsning for at bevare værdifuld natur.
Hun mærker, at det er tillidsskabende, at landbrugsrådgiverne også er med sammen med projektmedarbejderne for Viborg Kommune.
- Tidligere blev kommunen betragtet med skepsis. Men når vi kommer ud som rådgivere, føler lodsejerne, at vi er på deres side. De lytter lidt mere, fortæller Annemette Lyager Andersen.
Der skabes aftaler
Ved møderne sker det ofte, at der skabes aftaler mellem dem, der ejer små lodder med eng og dem, der råder over kvæg eller heste, som de kan lade indgå i græsning på arealerne.
- Vi har rigtig mange projekter, der er blevet til noget – i større eller mindre grad. Blandt de henvendelser, vi har haft, er det nok 60 procent, der har udmøntet sig i, at der er kommet græsning, fortæller Annemette Lyager Andersen.
