Vi kender alle oplevelsen af at gå i skoven og fornemme duftene, lyden af grene og brombærkrat der knaser, fuglekvidder fra højt og lavt, insekternes summen og glæden ved at se solens stråler lyse op i variationen af buske og træer i forskellige farver og former.

- En skovhave er et havesystem, der efterligner alt det og dynamikken i skoven, lyder det fra skov-og landskabsingeniør Jakob Nyholm Jessen, der sammen med Mads Krarup har startet virksomheden Skovhaver.dk.

Mads Krarup og Jakob Nyholm Jessen kender hinanden fra deres studie inden for skovbrug og natur på Københavns Universitet, hvor de skrev speciale om skovhaver, og efterfølgende besluttede at gå sammen om at udbrede forståelsen og kendskabet til den havestilart og det dyrkningssystem, som en skovhave nu engang kan.

Dækker hele landet

Det blev starten på virksomheden Skovhaver.dk, hvor de hver især rådgiver og vejleder, designer og anlægger skov- og haveløsninger for både private, institutioner, kommuner og virksomheder i hele landet. Mads Krarup, der bor på Sjælland, tager sig af den østlige del af landet, mens Jakob Nyholm Jessen, der er fynbo, tager sig af Fyn og Jylland.

- Hvis man vil have en have til selvforsyning, hvor man får en fornemmelse af at gå ind i en skov, så kræver det 3-400 kvadratmeter. Vi udarbejder dog også beplantningsplaner på større og mindre landbrugsejendomme, og vi er med vores baggrund som skov- og landskabsingeniører også klædt fagligt på til at forvalte og planlægge hektarer i stedet for kvadratmeter, fortæller Jakob Nyholm Jessen.

Et stort væksthus er en del af Skovhaver.dk's egen planteskole, hvorfra planterne bruges i deres skovhavedesign og webshop.

Et stort væksthus er en del af Skovhaver.dk's egen planteskole, hvorfra planterne bruges i deres skovhavedesign og webshop.

Egen planteskole

Drømmen for de to samarbejdspartnere er en planteskole, hvor målet er at have moderplanter nok, til selv at producere hovedparten af de planter, der skal bruges i deres skovhavedesign og webshop. Og planteskolen, der er placeret på ejendommen hjemme hos Jakob Nyholm Jessen i Gislev, er da også allerede i fuld gang.

- Vi har netop pakket planterne her til en kunde, der skal have anlagt en skovhave her på Fyn, fortæller Jakob Nyholm Jessen, da han møder LandbrugFyns udsendte i gårdspladsen og viser vej om til et stort væksthus, forskellige bede med bunddækkeplanter, bede under klargøring, samt et område med adskillige blomstercontainere med hovedsageligt indkøbte planter.

Sidstnævnte planter er et område der rammer havedesigneren lidt på stoltheden, men med en planteskole i opstartsfasen er det naturligvis en del af processen, indtil der er moderplanter nok til at sikre egen produktion og dække aktuelt behov og efterspørgsel.

- Målet er ikke en kæmpe planteskole. Vi skal fortsat kunne håndtere arbejdet manuelt, påpeger Jakob Nyholm Jessen.

På turen rundt blandt bedene ude og inde understreges detaljen i design og planlægning af en skovhave netop af Jakob Nyholm Jessens passionerede bemærkninger om de mange smukke planters egenskaber og funktioner.

På turen rundt blandt bedene ude og inde understreges detaljen i design og planlægning af en skovhave netop af Jakob Nyholm Jessens passionerede bemærkninger om de mange smukke planters egenskaber og funktioner.

Her det en Kirsebær Kornel, der senere danner røde frugter.

Her det en Kirsebær Kornel, der senere danner røde frugter.

Nye planter i sortimentet

- Vi er ude i hele Europa og finde planter, som vi synes, der mangler blandt nøglearter, når vi snakker skovhaver. Vi har derfor også sjove planter i drivhuset, som man ellers ikke finder i Danmark, fortæller han, og med et blik ud mod planterne i bedene uden for drivhuset:

- Vi eksperimenterer en del med planterne for at se, hvordan de klarer sig under danske himmelstrøg.

Havedesigneren forklarer videre, at stort set alle planter, der vælges til skovhavekonceptet, er spiselige arter. Målet er dermed at skabe et produktivt og selvkørende system, hvor man kan høste sæsonens bær og frugter, og hvor mange af planterne er kvælstoffikserende.

- Det redder ikke klimaet, men med en skovhave får man en klimavenlig have med træer og buske, der binder noget kvælstof, og hvor man ikke skal ud at grave eller fjerne noget. Vi designer os ud af arbejdet med en lysåben skovstruktur, forklarer Jakob Nyholm Jessen.

Havedesigneren viser her en Sølvblad. Det er en kvælstoffikserende stedsegrøn, hvor de mørkerøde bær modnes tidligt.

Havedesigneren viser her en Sølvblad. Det er en kvælstoffikserende stedsegrøn, hvor de mørkerøde bær modnes tidligt.

Honningbær vinder mere og mere frem i Danmark. Planten producerer bær, som minder om blåbær.

Honningbær vinder mere og mere frem i Danmark. Planten producerer bær, som minder om blåbær.

Design med diversitet

Jakob Nyholm Jessen forklarer nærmere, hvordan skovhaven typisk består af syv lag, store og mindre træer til at skabe skygge, som for eksempel lind, æble, kirsebær, nødder, buske som kvæde, skærmsølvblad og honningbær, bundlag til at udskygge ukrudt som ramsløg, skovjordbær eller skovsyre, et urtelag med stauder og flerårige grøntsager, samt et klatrelag som for eksempel stikkelsbærkiwi, der binder det hele lidt sammen.

- Jo mere diversitet jo bedre. Jo mere vi kan få det til at ligne naturen, jo mere stabilt. Grundtanken er at designe et system, der bliver modstandsdygtigt, forklarer han og påpeger samtidig, at det der gør en skovhave aktuel i en tid med fokus på natur og miljø er, at der er mere natur end i de fleste »traditionelle« haver. – Også selvom de to typer haver fint kan kombineres.

En græsplæne, en nyttehave, et stisystem og en lysning, hvor man kan være, opleve og tænke sig selv ind, kan dermed også være en del af en skovhave.

- En skovhave er ikke som i konceptet »Vild med vilje«, hvor vi lader stå til, påpeger havedesigneren.

Passion

Skærmsølvblad – en kvælstoffikserende køn busk med spiselige røde bær, der er velegnet i læhegn fordi den tåler vind, honningbær, der i smagen minder om blåbær, Nankingkirsebær, Japansk kvæde, der tåler skygge, krybende hindbær og skovjordbær, stikkelsbærkiwi, der skal have noget at vokse op ad…

På turen rundt blandt bedene ude og inde understreges detaljen i design og planlægning af en skovhave netop af Jakob Nyholm Jessens passionerede bemærkninger om de mange smukke planters øvrige egenskaber og funktioner i forhold til spiselighed, duft, læ eller nytte for de mange dyr og insekter, som en have med diversitet i mindst lige så høj grad tiltrækker og er til gavn for.

Et tætlukkende bunddække er også et nøgleelement i en skovhave. Her er det moderbede med blandt andet krybende hindbær, der er i familie med hindbær, samt skovjordbær.

Et tætlukkende bunddække er også et nøgleelement i en skovhave. Her er det moderbede med blandt andet krybende hindbær, der er i familie med hindbær, samt skovjordbær.

Workshops og webinarer

 - Vi startede med at designe skovhaver for 2,5 år siden, og har siden sat os for, at vi vil udbrede kendskabet til skovhaver til så mange som muligt. Så udover, at vi designer, så holder vi også webinarer og fysiske workshops, hvor vi typisk starter her i drivhuset med lidt teori, inden vi går ud i haven, sætter planter i jorden og kobler teori og praksis, fortæller Jakob Nyholm Jessen.

Han fortæller videre, at de to samarbejdspartnere lige siden opstarten har haft fuld fart på, og fortsat oplever en stigende interesse for konceptet.

- Der er også tale om et koncept, der er enormt rummeligt. Det skal være din skovhave, der opfylder dine drømme og ønsker, og udviklingen af en sådan have kan strække sig over både tre og fem år. Ja i princippet bliver skovhaven aldrig helt færdig. Den er hele tiden under udvikling, og det er netop et koncept, der giver rammerne til et projekt, som man kan arbejde stille og roligt med og ikke kræver mange ressourcer i en ellers travl hverdag, når først man har en plan.

- Det er ikke hektisk og intensivt som en køkkenhave. I en skovhave tager man det, som det kommer. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert, lyder det fra Jakob Nyholm Jessen, der samtidig minder om, at der er tale om levende planter, hvor alt ikke lykkedes altid.

Natur