Vores verden er fuld af sære og fortryllende fænomener. I dag har videnskaben givet os forklaringer på rigtig mange af dem, men engang havde man kun sin fantasi og gamle overleverede sagn og myter, til at forsøge at få lidt forståelse om omverdenen.
Tordenbrag blev til buldren fra Thors stridsvogn, tåge var damp fra mosekonens store gryde, og sygdom blandt husdyrene var nissernes værk. Disse gamle fortællinger om vores natur hænger ved og kan blandt andet ses i vores navngivning af fænomener og skabninger.
Ugens naturoplevelse er en af dem, der stadig har et navn fra en anden og mere magisk tid. I skoven kan man nogle gange finde fine gule klatter, der næsten ligner smør. Det er troldsmør.
Troldsmør er ikke en svamp og heller ikke et dyr, men et svampedyr. Den starter som en amøbelignende organisme, der kravler over skovbunden – på jagt efter svampesporer og bakterier. En dag kravler svampedyret frem i lyset, og forvandlingen begynder. I løbet af få timer skifter svampedyret udseende, fra at være nærmest usynlig til at være fint gult troldsmør.
Tidligere troede man, at det var de magiske væsener, der var på spil, når man fandt troldsmør. Man mente, at det var troldkællingerne, der tabte smørret, og at det havde magiske kræfter. Derfor måtte man ikke røre det, af frygt for at blive forhekset.
Troldsmør er ikke giftigt, men det smager ikke af meget, og det kan give allergiske reaktioner. Derfor er det bedst at lade det ligge til troldene. Sådan er det i øvrigt med alle svampe, som man ikke er hundrede procent sikker på artsbestemmelsen af.
September har været meget sommerlig, så det har været tørt i en længere periode. Nu kommer det fugtige vejr, og mange svampe vil skyde frem. Gå en tur i skoven – nyd lys, lyd og lugt, og se om troldemor har tabt lidt troldsmør.