Har vi plads til både avlede og vilde bier?

Der er stor uenighed om, hvorvidt bistader af honningbier driver de vilde bier væk. Forskere fra Aarhus Universitet har fået EU-midler for at få klarhed på området.

I årtier har én særlig diskussion raset blandt biforskere, biavlere og naturforkæmpere. De tre grupper kan ikke blive enige om, hvorvidt de avlede honningbier udkonkurrerer de vilde bier ved at støvsuge området omkring bistaderne for pollen og nektar.

Og der er argumenter både for og imod, forklarer professor Christopher John Topping fra Institut for Ecoscience, som leder forskningscentret SESS og står i spidsen for den danske del af det nye forskningsprojekt, som har fået navnet »Better-B«.

- På den ene side kan man sige, at honningbierne og eksempelvis humlebierne ikke lever af den helt samme nektar. Humlebien kan nemlig med sin lange tunge nå ned i blomster, som honningbierne intet får ud af, siger han.

- Vi ser dog en nedgang i antallet af vilde bier, og vi ved ikke, hvor meget der skyldes konkurrence med honningbierne om de samme ressourcer, og hvad der skyldes andre faktorer. Men når de bruger de samme ressourcer, må der opstå konkurrence mellem dem.

Med knap seks millioner kroner fra EU skal Christopher John Topping nu udvikle et værktøj, der kan vurdere, om der er plads til både biavl og vilde bier i forskellige økosystemer rundt omkring i Europa. Det skriver Ritzau i en pressemeddelelse.

Først skal naturen kortlægges

For at kunne svare på, om der er plads til begge slags bier, er det nødvendigt først at få de ressourcer, bierne lever af, i naturen. I sidste ende handler det nemlig om naturens energiregnskab. Om der er pollen og nektar nok til alle bierne, forklarer Christoffer John Topping.

- Først skal vi have kortlagt, hvilke planter der findes i de forskellige naturområder, vi undersøger. Det får vi blandt andet hjælp til gennem et projekt, hvor almindelige mennesker rapporterer ind, hvilke blomster, de finder, og hvornår de blomstrer.

- Når vi har detaljeret nok data på, hvilke blomster, der gror hvor, kan vi plotte dem ind i en model. Modellen kan så vise, hvor meget pollen og nektar – og dermed energi – der vil være til rådighed i sådan et område. De tal krydser vi med data for de forskellige biarter – og på den måde vil vi kunne se, om der er plads til både biavl og vilde bier.

Modellen kommer desuden til at tage højde for udsving i vejret og andre faktorer, der påvirker antallet af blomster fra år til år.

Kan ende med en app

»Better-B« har fået midler af EUs Horizon Europe-program, som udvælger projekter, der går på tværs af landegrænserne i EU. Projektet er derfor et samarbejde mellem forskningsinstitutioner i en række lande.

- Ambitionen er, at vi ender med et værktøj, der kan vurdere fra område til område, om der er plads til både biavl og vilde bier. Det er der nok nogle steder, mens det andre steder kan være på bekostning af biodiversiteten at have biavl.

- Vi håber, at værktøjet, når det er færdigudviklet, kan blive til en app, som kan hjælpe myndighederne med at vurdere, om det, på det konkrete sted, er godt for naturen at have biavl, fortæller Christopher John Topping.

»Better-B« har fået seks millioner euro (44,6 millioner kroner) af Horizon Europe og løber over fire år fra 2024 til 2028. Målet er at udvikle bæredygtig biavl gennem en række forskellige forskningsprojekter.

Læs også