Personer, der er kørt over Storebæltsbroen i vinters, har måske set de store flokke af andefugle, der ligger og vugger i bæltets bølger. Det er edderfuglene, der har holdt vinterferie i vores farvande, hvor de dykker efter deres livret.
Nu fortæller solens højde på himlen, at vinteren er slut, og at det er tid til at finde en mage, og gå i gang med årets ynglesæson.
Edderfuglehannen stikker tydeligt ud, og den er let genkendelig med sine skarpe sorte og hvide farver samt den trekantede hovedprofil. Brystet er ferskenfarvet, og nakken er grønlig.
Hunnen er bedre camoufleret i sin brunlige og tværstribede fjerdragt, der holder hende skjult under udrugningen af æggene. Begge køn er lige store, og arten har et vingefang på mellem 80 og 108 centimeter. Længden er omkring 58 centimeter, og vægten ligger fra 1.200 til 2.800 gram. Hunnen får et kuld af fire til seks æg.
Edderfuglen yngler så nordligt som Nordgrønland, men også herhjemme. Her findes den i de indre farvande, hvor den yngler på småøer og holme, og gerne i kolonier. Derudover yngler den spredt langs med vores kyster, hvis den kan finde ro for løse hunde og andre forstyrrelser.
Arten afslører sig i yngletiden ved, at hunnen ligger i skjul, og ruger på æggene, mens hannen ligger på vandet i nærheden af redestedet. Optælling af hanner på havet giver et godt billede af antallet af rugende hunner i nærheden.
Artens ubetingede livret er blåmuslinger, som den kan hente på over 20 meters dybde. Derudover æder den snegle, småfisk og krebsdyr. Edderfuglen har en stor appetit, og kan æde sin egen kropsvægt i muslinger på en dag.
Er man uheldig og kommer til at skræmme en edderfugl af reden, så er her et tip: Dæk æggene til med de bløde dun fra reden. På den måde holdes æggene varme, og de er ikke synlige for sultne måger.