Det går ud over alle, at få ikke kan finde ud af, hvad formålet med brunstjagt er

I Thy sidder en gruppe frustrerede jægere og jordbesiddere, som allerede for fire år siden med stolthed så deres regionale hjortevildtgruppe i Nordjylland skrive til Vildtforvaltningsrådet, at de som det eneste sted i Danmark nu havde nået målene om at skyde flere hinder end hjorte. Og samtidig give et konkret forslag til, hvordan udfordringerne med en skæv køns- og aldersfordeling i flokkene kan løses, bare ved brug af jagttid.

- Nu har vi siddet i flere år med armene over kors, men vi er jo nødt til at råbe op, ellers bliver arealbegrænsningerne bare trukket ned over hovedet på os, fortæller Knud Marrebæk, som er svineproducent i Vestervig, formand og medstifter af en lokalafdeling i Thy-Mors af Dansk Land og Strandjagt, som kan betegnes som et alternativ til Danmarks Jægerforbund.

Lokalforeningen er for nylig stablet på benene, blandt andet på grund af frustrationerne over de landsdækkende arealbegrænsninger, som, hvis ministeren vil, træder i kraft i 2022.

Foreningen har på bare to måneder nået over 60 medlemmer.

Skyder flere hinder end hjorte

I Thy har man udøvet jagt på kronvildt siden 1986, men aldrig praktiseret brunstjagt, som ifølge Knud Marrebæk, er hele humlen i snakken om skæv afskydning og arealbegrænsninger.

- I brunsttiden har hjortene alt deres fokus på hinderne og bruger ikke meget energi på at passe på sig selv. Og det gør det let for jægeren at komme på skudhold, samtidig med at den brøler og dermed er lettere at lokalisere, fortæller Knud Marrebæk og henviser til adskillige film optaget af vildtbiolog Egon Bennetsen, Frøstrup, hvor man ser store flokke samlet på åbne arealer med brølende hjorte.

- Og hvis det så let kan filmes, kan de lige så let skydes, siger Knud og fortæller, at tallene fra vildtudbyttestatistikken viser, at problemet med for mange skudte hjorte i forhold til hinder primært er udbredt syd for Limfjorden, som også er der brunstjagt oftest anvendes.

Udenfor brunstperioden gemmer hjortene sig og er derfor langt sværere at skyde, hvilket Thy-området er et godt eksempel på, da de gennem en årrække har skudt flere hinder end hjorte.

Tal fra vildtudbyttestatistikken i Thisted og Jammerbugt viser, at der i jagtsæsonen 2018/2019 blev skudt 620 dyr i området. Heraf var 60 procent hundyr og 40 procent handyr. Og helt siden 2013/2014 er der i området blevet skudt flere hinder end hjorte.

Thy-modellen er fakta

Hos Vildtforvaltningsrådet, som har indstillet anbefalingen om arealbegrænsninger til ministeren, erkender man, at man godt kan udtrykke det som, at det er de få, som har »ødelagt« det for de mange, når man kigger på den skæve alders- og kønsfordeling i flokkene.

- Brunstjagt er en ret og ikke en pligt, men det er der desværre nogen, som har misforstået og skyder alt. Og hvis ikke man kan forstå det af frivillighedens vej, er man nødt til at lovgive på område, siger Jan Eriksen, som er formand for Vildtforvaltningsrådet.

Det er himmelrystende for Knud Marrebæk, at man nu muligvis vil sætte gang i så stort et embedsværk og bureaukrati, når man »bare« kan kigge på Thy-modellen.

- Det er jo fakta og logik, at hvis ikke man må gå på brunstjagt og hjortene er sværere at komme til, så vil man også skyde færre og dem der er, vil blive ældre. Samtidig vil man stadig gå på jagt og dermed skyde flere kalve og hinder, siger han.

Brunstjagten er misforstået

Men helt så let er det ifølge Vildtforvaltningsrådet ikke.

- Brunstjagten er et godt redskab til at pille dyr ud med, fortæller Jan Eriksen, som er fortaler for brunstjagt, som en ret og ikke en pligt, men også erkender, at det for nogle i høj grad mere handler om at få et trofæ op at hænge på væggen end at få pillet de svageste dyr ud.

Jan Eriksen mener, at det er en helt forfejlet holdning til hvad brunstjagt er og grunden til, at man nu har serveret arealbegrænsningerne for ministeren.

Brunstjagten kan ikke fjernes

Formanden i Vildtforvaltningsrådet ser ikke nogen mulighed for at ændre på bestemmelserne omkring brunstjagt og fortæller til LandbrugNord, at den er nødt til at være der. Det at der er nogle områder i landet, som klarer sig fint uden brunstjagten til at pille dyr ud med, skyldes ifølge ham, at blandt andet Thy har særligt gode forhold på grund af store statsskove, og derfor vil man ifølge Jan Eriksen ikke se samme udvikling i alle andre områder ved at følge Thy-modellen uden brunstjagt.

Jan Eriksen slår fast, at man på landsplan ikke har oplevet forbedringer af frivillighedens vej gennem de seneste år og derfor nu ser sig nødsaget til at gribe ned i værktøjskassen og trække et stykke værktøj op, som hedder arealbegrænsninger.

Han fastslår at en sådan lovgivning ikke behøver at være for bestandigt, men både kan lempes og strammes alt efter hvordan den fremtidige udvikling bliver.

Bør ikke frygte flere kampe

I Thy frygter man, at arealbegrænsningerne blandt andet vil medføre mere uro i flokkene, fordi flere hjorte, efter deres mening, vil give flere kampe.

- De kampe er jo naturlige, men jeg frygter, at det vil eskalere, siger Knud Marrebæk.

Jan Eriksen fra Vildtforvaltningsrådet mener ikke, Knud Marrebæk har grund til den bekymring.

- Det har jeg meget tiltro til, at naturen selv finder ud af. Nogle dyr vil jo også trække sig så snart der er optræk til noget. Det er ikke min fornemmelse, at der er flere kampe de steder, der har flere dyr samlet på mindre plads – endda heller ikke de steder, hvor dyrene er indhegnet, lyder det.