Sønderjyllands første minivådområde er snart klar til at vaske kvælstoffet væk

De graver på livet løs i Øbening udenfor Rødekro. Mens landmand Martin Hansen har travlt med at tage sig af hans køer, er store gravemaskiner i gang med at forvandle en udkant af hans mark til det, der bliver Sønderjyllands første minivådområde.

Minivådområdet skal rense hans og naboernes jord for kvælstof og fosfor. Det er på 0,7 hektar, og vil, når det står færdigt, være i stand til at rense drænvandet fra 68 hektar landbrugsjord. Byggeriet af området kan direkte henføres til det, landbruget forpligtigede sig til at gøre ved implementeringen af landbrugspakken.

For Martin Hansen var det en oplagt ide at søge om lov til at få bygget minivådområdet.

- Jeg blev gjort opmærksom på, at det var en mulighed. Jeg vidste det ikke en gang selv, men så undersøgte vi sagen. Jorden brugte jeg egentlig ikke til noget, jeg pudsede den bare af en gang om året, og så havde vi noget græs her, fortæller landmanden og fortsætter:

- Lige her har der egentlig altid været fugtigt, så vi drev egentlig kun jorden, når vi kunne køre her, og det var egentlig ikke så tit. Så det var oplagt at grave en sø her, syntes jeg, siger Martin Hansen til Landbrug Syd.

Landmanden tog beslutningen om at søge om tilskud til at bygge minivådområdet efter et forløb, hvor hans nabo og oplandskonsulent hos SLF, Peter Aalykke, var inde over.

- Min nabo læste til jordbrugsteknolog, og skulle til afgangseksamen, og så fandt han ud af, at minivådområder kunne være spændende at skrive om, og hvor kunne han så finde sådan et henne, og det kunne han så hos mig, og jeg syntes, det lød som en god ide, og så havde han haft lidt kontakt med Peter Aalykke fra SLF, og så regnede han projektet ud og fik søgt tilskud til det, siger landmanden.

Eneste i Sønderjylland

Minivådområdet i Øbening er det eneste i Sønderjylland, der er blevet godkendt til at få støtte i første ansøgningsrunde. Ved den lejlighed blev der på landsplan godkendt 45 projekter. Men i forhold til de ambitioner, der er på området rent politisk, er der lang vej endnu. Målsætningen er at bygge op mod 2000 minivådområder indenfor de næste tre år. Martin Hansen opfordrer andre landmænd til at følge hans eksempel.

- Vi er jo blevet pålagt at fjerne noget kvælstof, fordi vi fik lov til at gøde ekstra sidste år, men så skal vi jo også fjerne noget. Det her er et af de virkemidler, der er, udover skovrejsning. Så det synes jeg da helt bestemt, siger han og uddyber:

- Hvis vi ikke selv fjerner de her kilo kvælstof, som vi er blevet pålagt, så kan det ende med, at vi ikke får lov til at gøde så meget som vi gør nu, eller også bliver det tvunget ned over hovedet på os. Eller også skal vi anlægge flere efterafgrøder. Og nu får jeg det jo faktisk betalt, så det er jo oplagt at komme i gang. Og det er bedre at være en del af en løsning på problemer, end at være en del af det.

Økonomi har stået i vejen

Ifølge oplandskonsulent Peter Aalykke er en af grundene til den træge start for opbyggelsen af minivådområder af økonomisk art.

- Det har hæmmet projekterne, at selv om man får dækket sine udgifter til at anlægge minivådområder, så skal man lægge pengene ud selv først, og måske vente i flere måneder på at få dem tilbage. Det er ikke sikkert, at man synes, det er en god ide, siger oplandskonsulenten.

Han mener, at det bliver svært at nå målsætningen om at få bygget nok minivådområder.

- Jeg vil dog sige, at der er sket en ændring på området de sidste måneder, men jeg vil også sige, at år 1 er et prøveår, hvor folk lige skal finde ud af, hvad det går ud på. Jeg er mere fortrøstningsfuld for at der kommer væsentlig mere skred i det i år 2. Men der er stadig langt til de 1000-2000 anlæg, siger Peter Aalykke.

Ændret praksis

En af grundene til oplandskonsulentens optimisme skal findes i, at der er ændret praksis for tildelingen af støtte. Hvor landmanden tidligere skulle lægge pengene ud for at få lavet minivådområdet, får landmanden nu halvdelen af pengene for projektet udbetalt, når det er godkendt, og resten, når området står færdigt. Men nogle arealer er mere oplagte til sådan et projekt end andre ifølge Peter Aalykke.

- Det vil typisk være et hjørne eller en ende af en mark, hvor der er lavt og lidt fugtigt. Et område, hvor landmanden, hvis han skal være ærlig, ikke altid får sået til, og hvis han gør, så er det alt for sent, og han får det ikke høstet, og det hele er noget bøvl, siger oplandskonsulenten.

- Det kunne være nogle lidt ukurante arealer i forhold til den markdrift, man har i dag. Men ved at lave de her anlæg, så kan man sikre sig, at man får hektarstøtte plus noget yderligere oveni de næste ti år, siger han.

En analyse har vist, at der findes cirka 8.000 områder, der er velegnede til at blive minivådområde. I Sønderjylland har oplandskonsulenterne screenet sig frem til, hvilke arealer der er bedst egnet til minivådområder. De er nu i gang med at tage direkte kontakt til ejerne.