Fødevarestyrelsens tidligere direktør Esben Egede Rasmussen skal være chef for Mejeriforeningen i Bruxelles.
57-årige Esben Egede Rasmussen skal repræsentere dansk mejeribrug i EU fra september i rollen som chef for Mejeriforeningen i Bruxelles.
- Fra mine tidligere jobs i både Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har jeg fået et rigtig godt indtryk af mejeribranchen
Esben Egede Rasmussen
Han er nuværende statskonsulent på den danske ambassade i London, og han afløser Kirsten Holm Svendsen som chef.
Fra 2009 til 2020 var han Fødevarestyrelsens direktør og forud for dette har han en lang karriere med lederstillinger i Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen og Fiskeridirektoratet.
- Fra mine tidligere jobs i både Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsen har jeg fået et rigtig godt indtryk af mejeribranchen. Danske mejeriprodukter og virksomhederne bag nyder stor respekt ude i verden, og det skyldes ikke mindst, at danske landmænd og danske mejerier i generationer har formået at udvikle og forbedre deres produkter og fundet løsninger på tidens udfordringer, siger Esben Egede Rasmussen.