Nye tal: Inflationen i Europa stiger

Tirsdag formiddag offentliggjorde Eurostat nye inflationstal for Europa.

Den overordnet inflation havner på 2,4 procent i december 2024 opgjort på årsbasis. Det skal sammenlignes med 2,2 procent måneden før, skriver Børsen.

Ifølge mediet var tallet helt som forventet, da tal fra tre af Europas største økonomier, Spanien, Tyskland og Frankrig allerede havde peget i samme retning.

- Forbrugerpriserne stiger stadig for hurtigt i euroområdet, skriver Bjørn Tangaa Sillemann, der er chefanalytiker i Danske Bank, i en kommentar til Børsen.

Chefanalytikeren forventer, at den europæiske centralbank efter den seneste rentenedsættelse på 0,25 procentpoint igen vil sætte renten ned efter næste rentemøde den 30. januar.

Læs også