Kødalternativer voksede med 39 procent i 2020 i Tyskland

Salget af veganske og vegetariske kødalternativer voksede sidste år voldsomt i Tyskland, viser ny statistik fra Statistisches Bundesamt (Destatis).

Ifølge tallene var fremgangen på i alt 39 procent, og der blev i alt produceret og solgt 83.700 ton kødalternativer. Det gav en omsætning på 374,9 millioner euro svarende til knap 2,8 milliarder kroner.

AgroMarkets: Sælg korn og raps

AgroMarkets anbefalede i tirsdags salg af raps, foder- og kvalitetskorn inklusiv maltbyg.

Årsagen er, at prisen har sat så meget efter seneste WASDE-rapport. Salgssignalet betyder salg af yderligere 41 procent af kornet.

- Med de 25 procent, vi allerede har solgt, har vi nu samlet solgt 66 procent af høst 2021. Vi begynder pt ikke at sælge af høst 2022, skriver AgroMarkets på sin hjemmeside, og tilføjer:

- Vi sælger de sidste 33 procent af høst 2021, så vi nu har solgt hele avlen for dette høstår. Ligeledes sælger vi de første 25 procent af høst 2022.

Bag signalet står blandt andet forbedring af vejrforholdene i USA, hvor risikoen for tørke nu reduceres.

Efter en lang periode med stigende rapspriser falder momentet, og AgroMarkets anbefaler derfor også salg af 22 procent rapsfrø høst 2021, så man i alt har solgt 80 procent. Dertil kommer salg af de første 25 procent af høst 2022.

Læs også