Frist for indberetning er blevet forlænget

INDBERETNING På grund af Corona-situationen får jordbrugerne ekstra tid til at indberette data fra deres sprøjtejournaler. Det meddeler Miljøstyrelsen.

Det betyder, at fristen for indberetning af sprøjtejournaldata udskydes til torsdag den 30. april.

Derved får landmænd, gartnere og andre jordbrugere en måned ekstra til at indberette data om forbruget af pesticider til Miljøstyrelsens SJI-system.

Samtidig forlænger Landbrugsstyrelsen fristen for indberetning af gødningsregnskab også til 30. april.

Der er yderligere oplysninger om indberetningerne på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Læs også