- SLF er foran budget, har succes med at ansætte nye profiler til virksomheden, og der er god tilgang af kunder, lyder det fra den sønderjyske rådgivningsvirksomhed med base i Vojens.
- Vi oplever en god søgning fra udefrakommende kunder – også fra nye geografiske områder – som efterspørger vores produkter og ydelser. Vores serviceydelser er ikke længere så geografisk bestemt eller fastlåst, som situationen var for flere år siden. Det hænger i høj grad sammen med de faglige kompetencer, som SLF kan tilbyde og den øgede digitalisering, siger direktør i SLF, Brian Lambertsen.
I løbet af året har SLF ansat en ny virksomhedsrådgiver, en teamchef for afdelingen Driftsøkonomi og Virksomhedsrådgivning, en kvægchef og en økologikonsulent samt to nye profiler indenfor selskaber, skat og ejerskifte.