Spiras-udviklingschef til landmænd: Mange muligheder i grønne investeringer

Et voldsomt stigende elforbrug nu og ikke mindst de kommende år. Og samtidig et enormt fokus på grøn omstilling, grøn energi samt klima og bæredygtighed.

Alt sammen noget, der bør interessere landmændene. Det mener i hvert fald afdelingschef for energi og udvikling hos Spiras, Anders Andersen, der på NutriFair bød på et indlæg om, hvordan landmænd som virksomheder både kan bidrage, og ikke mindst opnå solid indtjening og plus på bundlinjen, ved at gå aktivt ind i den grønne omstilling.

- Frem mod 2050 vil vi se en voldsom stigning i elforbruget. Vi står foran en kolossal udvikling. Der vil blive brug for masser af nye anlæg, kabler og ikke mindst arealer, og det bør interessere alle landmænd, lød det fra Anders Andersen, der netop ser landmænd som oplagte for den grønne energi-omstilling.

Både i form af salg af arealer til energiformål som vindmøller, solceller m.v, men også i stadig stigende grad som ejere og partnere i forbindelse med biogasanlæg.

Stort biogaspotentiale

I de senere år har man i Danmark oplevet en meget stor stigning i antallet af biogasanlæg, og den andel af energiforbruget, som biogassen dækker.

- Biogasudbygningen er et kæmpe tema, der er en del af den fremtidige energiforsyning med landmændene som biomasseleverandører, sagde Anders Andersen, der samtidig konstaterede at biogassen udgjorde 27 procent af det danske gasnet i 2022.

- Udbygningen af biogas går hurtigt, og jeg gætter på at tallet er steget til omkring 35 procent hér i 2024, konstaterede Anders Andersen.

Han understregede samtidig vigtigheden af aftaler mellem landmænd, biogasselskaber og biogasanlæg.

- Og det er ikke ukompliceret, fastslog han.

Værdi stiger med engagement

Uanset om det er biogas, solceller, vindmøller eller noget helt fjerde. Der kan, ifølge Anders Andersen, ligge en god investering med afkast i vente, hvis man som landmand går aktivt ind.

Og samtidig spiller det, ifølge Anders Andersen, også godt ind i de faktorer og værdier, som tidens krav stiller til virksomheder omkring blandt andet ESG, klima, CO2-afgift, klimaregnskab og EU-taksonomi. (EUs Taksonomi er et sæt fælles regler for hvad der kan betegnes som værende miljømæssigt bæredygtigt, på tværs af EU, red.)

Samtidig mener Anders Andersen, at det er vigtigt at se på, hvordan det enkelte projekt giver værdi for landmanden, og hvornår han eller hun skal stige på.

Det handler om at finde ud af om man er aktiv eller passiv udvikler. Det første og mindste skridt er som landmand at sælge sin jord. Dernæst skal det besluttes om man vil med videre og eksempelvis drive et anlæg, der etableres på jorden. For hvert skridt stiger hektarprisen i værdi.

- Der er en kraftig værdiforøgning af, hvor meget landmanden vil involvere sig i, konstaterede Anders Andersen.

Og at der kan være god indtjening i vente, ved at investere i grøn omstilling, viste Anders Andersen med en beregning, der anslår køb af jord til almindelige afgrøder til at give et afkast på godt to procent, mens afkastet ved investering i sol, vind og biogas ligger i størrelsesordenen 8 – 20 procent.

- Investér i grøn omstilling i stedet for jord, lød konklusionen fra Anders Andersen, der samtidig opfordrede landmændene til at deltage i et kommende fyraftensmøde den 30. januar i hos Spiras i Kolding under overskriften »Fra landmand til energi & byudvikler«.