4,5 hektar med grøntsager, bær og frugt, 350 æglæggende høns og produktion af most og marmelade. Det lyder ikke af meget, men for Helge Bülow er det nok til at beskæftige sig selv på fuld tid og samtidig have en fast medarbejder og en elev, mens han også har tre medarbejdere i arbejdsprøvning efter stressforløb.

En af hemmelighederne bag at få meget ud af, hvad der umiddelbart lyder som lidt, er den direkte afsætning – henholdsvis til gårdens ene vejbod ved Molskroen og levering til restauranter på Djursland og i Århus.

- Vi har ikke en volumen, der gør os store nok til at producere til en pris, som kan gøre os i stand til at levere til supermarkederne. De dobler pr. automatik prisen op, hvilket betyder, at jeg skal lave et salathoved til 6 kroner, hvis de skal kunne sælge det til 12 kroner. Det er umuligt, hvis ikke man har en masse hektar, 200 ungarske løsarbejdere til at luge og en planterobot, fortæller han.

- Til gengæld skal der faktisk ikke så meget til, hvis jeg kan sælge det direkte til forbrugeren. Så kommer jeg langt ved at kunne sælge 15 salathoveder om dagen.

Hele pakken

Helge Bülow er oprindelig uddannet folkeskolelærer, og har efter eget udsagn egentlig mest forstand på, hvordan man laver en flikflak. Han er dog vokset op med grøntsagsdyrkning på et sted meget lig det, han nu selv ejer ved landsbyen Grønfeld i Mols Bjerge.

En fortid som forstander på Kalø Økologiske Landbrugsskole og senere driftsleder for skolens gartneri, vidner da også om, at han bestemt ikke famler i blinde, når de 27 forskellige tomatsorter, de mere end 40 forskellige slags æbler, de økologiske jordbær og et antal grøntsager, han slet ikke tør sætte tal på, skyder op af jorden på Mols.

Mangfoldigheden på de 4,5 hektar er ligeledes en af grundene til, at gartneriet på tredje år kan beskæftige ham på fuldtid, mener han.

- Folk har travlt i dag, så når man køber i min bod, skal det være sådan, at det kun er bacon, man skal et andet sted hen for at få. Jeg skal tilbyde hele pakken, og ikke kun en bestemt slags grøntsager. Ellers kan jeg ikke konkurrere, fortæller han.

Usportsligt at købe fra Spanien

Desuden kunne han ikke forestille sig kun at beskæftige sig med kun én specifik produktion.

- Tænk kun at gå rundt i et kalanchoe-gartneri, kun have de samme tomater eller kun skulle samle æg. For mig betyder det meget at have en alsidig produktion, og jeg er ikke bange for at gøre tingene kompliceret. Det giver en varieret hverdag, hvilket jeg også tror, medarbejdere og elever sætter pris på, siger han.

Mens Helge Bülow lægger stor vægt på alsidigheden, gør han også en dyd ud af at fremspire langt størstedelen af produktionen selv.

- Jeg synes, det er lidt usportsligt at gøre som de store gartnerier, der køber det hele hjem fra Spanien eller Holland. På den her måde ved jeg også, hvilke forhold de er blevet dyrket under, konstaterer han.

Bæredygtige løsninger

Mens Helge Bülows lille landbrug på mange måder giver et glimt af fortiden, ser han også måden at dyrke jorden på som et svar på flere nutidige udfordringer.

- En virksomhed som den her, kan forhåbentlig være med til at holde en smule liv i en landsby, hvor der ikke er meget tilbage, når ham, der sælger akvarier, går på pension. Her er der i det mindste tre arbejdspladser. Det er et vigtigt element, konstaterer han.

- Samtidig er det også et opgør med den her perverse tankegang med at bare fordi man kan tjene en krone pr. hektar, så skal man have en milliard hektar. Der er andre måder at gøre det på, siger Helge Bülow, der tror mest på de gamle dyder og økologiske principper, når der skal produceres bæredygtige fødevarer.

Selv dyrker han efter market gardening-principper uden pløjning, mens nye tiltag som eksempelvis vertical farming med grøntsagsproduktion i lag under kunstigt lys, ligger ham meget fjernt.

- Jeg synes vertical farming er en sindssyg måde at producere grøntsager på, og jeg synes ikke, at det har noget med økologi at gøre at gro tomater i stenuld, som man gør i drivhusene med de ikke-økologiske produkter, under kunstigt lys. Det er igen en tanke om at dyrke mest muligt for mindst, mener han.

Når det kommer til bæredygtige løsninger, kan Helge Bülow dog godt mærke nogle begrænsningerne ved at drive et landbrug langt under gennemsnitsstørrelsen.

- For eksempel er det en udfordring for et lille sted som her, at man skal bruge 100.000 kroner på et projekt for at få teknologistøtte – og man kan ikke bare lægge to tiltag sammen, fortæller økologen.

Brug for flere kræfter

Selvom ambitionerne ikke er at brede sig meget mere over landskabet i Mols Bjerge, har Helge Bülow masser af udviklingspunkter til virksomheden på tegnebrættet.

- Jeg har en lille plan om også at begynde at lave brød, og så har jeg også købt en østrigsk kornmølle, som jeg ikke har fået i gang endnu. Tanken er at købe korn fra lokale øko-bønder og male til mel, men det kræver, at jeg finder en medarbejder som brænder for det, siger fødevareproducenten, der har erkendt, at han ikke selv har kapacitet til at gabe over mere end han gør lige nu.

- Det punkt ramte jeg sidste år, hvor jeg kunne se, at den begrænsende faktor blev mig selv. Planterne og hønsene skal passes, der skal sørges for, at vi lever op til kravene for fødevarehygiejne, mens der også går meget tid med at være webmaster og sørge for sociale medier. Afsætningsdelen fylder bare utrolig meget og tager meget tid i en virksomhed som denne, så der skal flere kræfter til, hvis vi skal starte nye projekter op, konstaterer han.

- Folk har travlt i dag, så når man køber i min bod, skal det være sådan, at det kun er bacon, man skal et andet sted hen for at få. Jeg skal tilbyde hele pakken, og ikke kun en bestemt slags grøntsager. Ellers kan jeg ikke konkurrere.

Helge Bülow, Helges Most & Grønt