Forskere fra Aarhus Universitet har vist, at hvis man vil opnå samme mængde hestebønner i økologisk landbrug som i konventionelt landbrug, er der behov for at forbedre måden, man håndterer skadedyr og sygdomme på.
Bælgfrugter er en vigtig kilde til planteprotein i fødevarer og dyrefoder, men der dyrkes ikke mange bælgplanter i Europa.
- De fleste af de sojabønner, vi henter til Europa, kommer fra Sydamerika. I dette område er dyrkningen af sojabønner ofte knyttet til to problemer: Først og fremmest ryddes skove for at gøre plads til sojabønneafgrøder, og dette har negative konsekvenser for de naturlige økosystemer, forklarer Chiara De Notaris, der nu arbejder hos Euro-Mediterranean Center on Climate Change.
For at mindske den høje import af bælgfrugter til Europa har Den Europæiske Union som en del af sin »Farm to Fork«-strategi fokus på at øge produktionen af bælgplanter inden for Europas grænser.
Det oplyses i en meddelelse fra DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Den mest dyrkede bælgfrugt i Europa
Af denne grund har forskere fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet undersøgt, hvor godt hestebønner klarer sig i længerevarende forsøg, hvor de dyrkes både i økologiske og konventionelle afgrøderotationer. De har fokuseret på hestebønnernes produktivitet, hvor stabile udbytter de giver, og deres evne til at optage kvælstof fra luften og gøre det tilgængeligt for planterne.
Hestebønner er en vigtig afgrøde på grund af deres høje proteinindhold og deres evne til at forbedre jordens frugtbarhed. Normalt, når vi sammenligner udbyttet af hestebønner med vinterkornafgrøder, kan hestebønner have op til 50 procent lavere udbytte. Men når forskerne sammenlignede dem med forårsafgrøder, bemærkede de, at forskellene i produktivitet var mindre udtalte, og stabiliteten i udbyttet var sammenlignelig.
Derfor analyserede forskerne flere faktorer for at vurdere den samlede produktivitet af hestebønner, herunder udbyttets niveau og stabilitet samt evnen til at optage kvælstof fra luften og gøre det tilgængeligt for planterne.
Lavere udbytter på grund af sygdomsbelastning
Studiet afslørede betydelige forskelle i produktiviteten ved økologiske og konventionelle dyrkede hestebønner.
- Vores undersøgelser viser, at når man bruger en konventionel afgrøderotation, får man både højere udbytter og en større variation i udbyttet i sammenligning med økologisk dyrkning. De lavere udbytter i økologiske afgrøder skyldes primært, at der er flere sygdomme, der påvirker planterne i perioden, hvor de udvikler deres frugter, forklarer Chiara De Notaris.
Hestebønner er kendt for at indgå i et samarbejde med kvælstoffikserende bakterier. Dette partnerskab gør det muligt for hestebønnerne at trække kvælstof fra luften og omdanne det til en form, som planterne kan bruge. Denne forskning viser, at både økologisk og konventionel dyrkede hestebønner er gode til at udføre denne kvælstoffiksering, og mere end 80 procent af det kvælstof, som planterne bruger, kommer fra denne proces. Den ekstra mængde kvælstof resulterer i forbedret vækst for planterne og, hvad der er vigtigst, større udbytter.
- Når vi prioriterer sundheden af jorden, beskyttelsen af biodiversitet og reducering af brugen af kemikalier, som det gøres i økologisk landbrug, er det vigtigt at skabe et miljø, hvor hestebønner trives. Vi kan tydeligt se forskelle i resultaterne mellem økologisk og konventionel dyrkning, og i de kommende år vil vi arbejde på at mindske de udfordringer, som sygdomme og skadedyr udgør for økologiske hestebønner, for at mindske forskellen i udbytte i forhold til konventionelle systemer, siger seniorforsker Jim Rasmussen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universite og tilføjer:
- Det er afgørende at øge vores viden om de faktorer, der påvirker hestebønners produktivitet og bæredygtighed, da disse bælgfrugter spiller en vigtig rolle i at sikre en bæredygtig fødevareforsyning i fremtiden.
Langvarige eksperimenter er uundværlige
Studiet er baseret på data fra årene 2015-2018, og det blev udført som en del af et langvarigt forsøg med afgrøderotation, der blev påbegyndt tilbage i 1997 i Foulum. I løbet af denne lange periode har forskere undersøgt, hvordan forskellige måder at dyrke afgrøder på og håndtere landbrugspraksisser påvirker langsigtede produktionsresultater og miljøet.
- De langvarige forsøg er ganske enkelt afgørende, når vi skal vurdere, hvordan forskellige afgrøder klarer sig under varierende landbrugspraksisser. De spiller en central rolle i udviklingen af bæredygtige og pålidelige landbrugssystemer, siger Jim Rasmussen.
- Uden disse langvarige eksperimenter ville vi ikke kunne gennemføre et studie som det her. Nu har vi resultater, der viser os, at hvis vi skal opnå en bæredygtig økologisk produktion af hestebønner i Danmark med gode udbytter og optimal kvælstoffiksering, er det nødvendigt at forbedre måden, man håndterer sygdomme i perioden, hvor bønnerne dannes, konkluderer Chiara De Notaris.
Projektet
Studiet blev udført som en del af projekterne CCRotate og GrainLegsGo. Det blev finansieret af GUDP - Grøn Udvikling og Demonstrationsprogram under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Projekterne er en del af Organic RDD-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer). Det har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Kilde: Aarhus Universitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug