Omkring 100 økologer var med til økologisk inspirationsdag i VKST med indlæg fra blandt andre Per Vesterbæk fra Landbrug & Fødevarer.
Den årlige udgave af økologisk inspirationsdag, som denne gang samlede omkring 100 deltagere i landbocentret i Sorø, blev indledt af chefkonsulent i Økologisk VKST, Lisbeth Frank Hansen.
Hun valgte at stille et – måske for nogen – lidt provokerende spørgsmål. Skal man vælge økologi eller klima? Eller begge dele, men også om de to er hinandens modsætninger.
I sin velkomst præsenterede Lisbeth Frank Hansen de fremmødte for en timelapse (video med en komprimering af billeder optaget over et stort tidsspand, red.), der viste klodens lokale temperaturafvigelser fra 1880 til 2018.
Menneskeskabte udledninger
- Over årene har der lokalt været mange udsving, men tendensen er klar og tydelig. I øjeblikket går det rigtig stærkt i hele klimasystemet med opvarmninger. Det er uomtvisteligt, fastslog hun og fortsatte:
- Udledning af drivhusgasser stiger, og nu er man helt sikker på, at der er sammenhæng mellem udledning af drivhusgasser og temperaturstigningerne, men man er også mere end 95 procent sikker på, at det er de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser, der er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede.
- Vi skal se på, hvad vi kan gøre for at reducere udledning af drivhusgasser, men effektivisering gør det ikke alene. Så alle, såvel økologer som konventionelle producenter, skal gøre noget for at reducere udledningen.
Forbrugernes efterspørgsel
Dermed var scenen sat for dagens program, der blandt andet gav bud på optimering af gødningsstrategi, om man skal vælge knivtromle frem for plov og brakpudser, om mikroorganismer giver bedre gødningsudnyttelse, men også om hvad træer kan gøre for klimaet.
Til daglig ser Per Vesterbæk, afdelingsleder ved analyseafdelingen i Landbrug & Fødevarer, blandt andet på, hvad danske forbrugere efterspørger af varer, men konkluderede også indledningsvist i sit indlæg, at dansk landbrug leverer, hvad forbrugerne efterspørger.
Per Vesterbæk slog fast, at forbrugerne har store bekymringer i forhold til klimaet, og at det gælder især de yngre, her defineret som 18- til 24-årige.
- Otte ud af ti siger, at de vil ændre adfærd af hensyn til klimaet, mens to ud af tre i høj eller i nogen grad tænker bæredygtighed, når de køber mad og drikke.
Hver især finder egne veje
Han pegede på, at mange forbrugere udtaler ønske om at passe på natur og klima og ønsker at efterlade kloden i god stand til deres efterkommere. Afsluttende lød det Per Vesterbæk:
- Forbrugerne bekymrer sig om klima og bæredygtighed, og mange vil gerne bidrage. De vil gerne mere økologi og flere køber det, og de er villige til at betale mere.
En af de fremmødte økologer fremførte under debatten det paradoksale i, at nogle spiser økologisk og undgår kød, men samtidig flere gange årligt flyver på weekendshopping i London for at købe sko og tasker – som de fleste har nok af.
Per Vesterbæk svarede, at hver især finder egne veje, når det gælder udledning af drivhusgasser.
- Jeg fik lagt solceller på mit tag for 80.000 kroner, men de kan maksimalt tjene 30.000 kroner ind. Til gengæld kan jeg ikke bruge en brændeovn mindre, for jeg har ingen brændeovn, kom det med et smil fra Per Vesterbæk.