Ifølge L&F’s seneste undersøgelse bliver landbrugets omdømme i det danske samfund stadig bedre. Det fastslog Ib W. Jensen i sin sidste beretning som formand for Fyns Familielandbrug, hvor vandløb, miljø og klima var centrale emner.
GENERALFORSAMLING Fyns Familielandbrugs generalforsamling på Landbogården i Odense, onsdag den 2. september, foregik på flere måder i coronaens tegn.
Dels var mødedatoen udskudt næsten et halvt år. Desuden var de sædvanlige goddag- og farvel-håndtryk afløst af »albuestød«. Og mødelokalets borde og stole var placeret således, at ingen af de 55 deltagere kom til at sidde med front mod hinanden.
Formanden, Ib W. Jensen, Glamsbjerg, som allerede sidste år meldte ud, at han ikke ville stille op til genvalg i år, indledte sin beretning med at konstatere, at klimaet i den grad har ændret sig til noget, der hedder regn i månedsvis – eller tørke i månedsvis. Og at vi nok må vænne os til disse store klimaudsving.
Påkrævet klimatilpasning
- Vi bliver nødt til at få en plan for klimatilpasning af vores vandløb, understregede formanden. Vandløbene er ikke længere store nok til at tage alt vandet. Alene befæstede arealer som veje, pladser og hustage er mere end fordoblet over de sidste 100 år samtidig med, at nedbøren er mere end 100 mm større på årsbasis.
- Derfor er det træls, når DN og andre såkaldte grønne organisationer kører en voldsom kampagne for, at alle uden for de store byer må finde sig i, ind imellem at stå under vand. Det er naturen, siger de!
- Men i virkeligheden er er de allerfleste vandløb i Danmark jo gravede. For 100 år siden kunne de nok regne ud, hvordan vandløbene skulle graves for at kunne lede vandet væk og ud til havet. Så kan man selvfølgelig også i dag.
Grotesk vandløbspleje
Ib Jensen pegede på, at embedsmændene i Miljøministeriet i de sidste 20-30 år – uden om Folketinget – har vejledt kommunernes biologer i, hvordan man kan indsnævre vandløb og fylde dem op med grus og sten, fordi man mente, at vandløbene havde »en unaturlig stor vandafledningsevne«.
- Sjovt nok, bemærkede han, er der jo ingen, der kunne drømme om at lægge sten ud eller indsnævre motorvejen, hvis trafikken er blevet for tæt. Men det er så dét, nogle mener, der skal til i vandløbene!
Tak for indsatsen i 18 år
- Egentlig er det jo grotesk. For i modsætning til vejene, hvor der ikke er mulighed for natur, når de først er etableret, så kan man snildt på én gang både sikre god vandledningsevne og natur i vandløbene. Man kan også sige, at hvis ikke vore forfædre havde gravet de mange vandløb, så havde der i dag været meget mere sump – og kun få vandløb at fange ørreder i!
Ikke et ord om afvanding
- I de fire fynske vandråd har vi nyligt afsluttet arbejdet med, hvordan man kan forbedre den økologiske tilstand i vandløbene, sagde Ib Jensen. Men det er ikke i orden, at der i præmissen for indsatsen ikke er et eneste ord om afvanding. Faktisk indeholder de fleste af indsatsmulighederne forslag, der forringer vandafledningen, selv om de ifølge vandløbsloven er direkte ulovlige!
- Efter min mening burde man, når man nu fylder en halv milliard ud i vandløbene, have kombineret det med at klimatilpasse dem, så de kunne aflede alt det mere vand, der er kommet med årene – og især i vinterhalvåret. Det er for mig ubegribeligt, at naturfredningsforeningen har kørt store kampagner med, at oversvømmelserne er vores egen skyld, og at vi slet ikke skal røre ved vandløbene.
- I klimadebatten glemmer man, at oversvømmet landbrugsjord giver udslip af metan og lattergas. Og lattergas er en cirka 290 gange stærkere klimagas end CO2. I disse tider, hvor vi taler meget om klima, er det vel vigtigt at have det hele med?
- For øvrigt ser mange landmænd med undren på, at kommunerne uden problemer har lov til at have mange tusind regnbetingede overløb af kloakspildevand, der ud over regulært – undskyld udtrykket – lort også indeholder alle mulige kemikalier fra vask, rens, medicin eller, hvad man hælder i kloak eller toilet!
Fødevarer og følelser
Fyns Familieudvalgs formand, Lilly Jørgensen, omtalte i sin beretning udvalgets mange aktiviteter. Blandt andre Kulturdagen i januar, Det fynske Dyrskue, debatter om dyrevelfærd, natur og økologi, virksomhedsbesøg i samarbejde med seniorklubben, sommerudflugt til Sydhavsøerne, Åbent Landbrug og aktiviteter i samarbejde med en række skoler.
- Vi skal, konkluderede Lilly Jørgensen, i landbruget producere fødevarer, som taler til folks følelser!
Regnskab og valg
Fyns Familielandbrugs sekretær, Nikolaj Jørgensen, gennemgik årsregnskabet, der udviste et resultat efter skat på 304.431 kroner mod et minus på 56.830 kroner det foregående år.
Direktør Børge Sørensen, LRS, gennemgik samarbejdets regnskab, der sluttede med et plus på 2,5 millioner, en forbedring på 1,7 million.
Efter en rolig debat med udgangspunkt i de aflagte beretninger var der valg til bestyrelse og udvalg. Som nævnt genopstillede Ib Jensen ikke. Til ny formand valgtes den hidtidige næstformand, Merete Hjorth Pedersen, Pejrup ved Faaborg. Ny næstformand blev Henrik Rasmussen, Otterup. Til bestyrelsen valgtes endvidere Egon Andreasen og Peder Dreyer. Allan Mortensen genvalgtes som suppleant.
Formand med visioner
Alle valg til familieudvalget var genvalg.