Undersøgelse: Dansk miljølovgivning er stadig den mest restriktive

Seges har gennemført sammenligning af miljøreglerne i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Polen og England gennem kommunikation med fem landbrugsfagligt ansvarlige medarbejdere i de nævnte lande. I alle seks lande er konklusionen, at der er fokus på at holde landbrugets miljøbelastning på et lavt niveau.

- Men det er stadig danske landmænd, der skal agere i den mest restriktive miljøregulering, siger konsulent hos Seges PlanteInnovation, Susi Lyngholm, der står bag undersøgelsen.

Selvom danske landmænd har fået optimale kvælstofkvoter, så viser analysen, at danske landmænd fortsat har den mest restriktive miljøregulering blandt andet med krav om, at der skal være efterafgrøder på en stor andel af landbrugsarealet, og at den kommende, målrettede regulering af kvælstofanvendelsen skal resultere i en yderligere reduktion af kvælstoftabet til overfladevand og grundvand.

Derudover fremgår det, at den danske godkendelse af plantebeskyttelsesmidler er den mest restriktive i forhold til de andre fem lande, og at den danske kontrol af overholdelse af reglerne er den eneste, hvor samtlige landmænd bliver kontrolleret, og hvor handlen med næringsstoffer og anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler samles i centrale databaser.

- I de øvrige undersøgte lande udfører man i stedet stikprøvekontroller på bedrifterne, forklarer Susi Lyngholm.
 

100 procent kontrol

I Danmark udføres der 100 procent kontrol på husdyrhold, hvor tallene benyttes til at beregne næringsstofmængderne i den anvendte husdyrgødning.

Ligeledes er der kontrol af afgrødefordelingen i forhold til de grønne krav og afgrødernes samlede behov for tilførsel af kvælstof, samt den anvendte mængde kvælstof og fosfor i handelsgødning og sprøjtejournaler.

I de øvrige lande er der tale om, at kontrollen bliver gennemført på bedriftsniveau. Her skal landmanden fremlægge dokumentation for behovet for gødning og for, at bedriften lever op til de nationale regler.
 

Restriktiv procedure for pesticider

Danmark er også stadig det land med den mest restriktive godkendelsesprocedure for pesticider. I Danmark må det eksempelvis kun være et ud af de 20 forsøg, som ligger til grund for en godkendelse, hvor koncentrationen i rodzonevandet må være over grænseværdien. I andre lande er det i 4-10 forsøg ud af de 20. Danmark er også det eneste land, hvor ikke-betydende nedbrydningsprodukter ikke må findes i mængder over grænseværdien.

- Efter en international evaluering af det danske godkendelsessystem er der dog løsnet en smule op på nogle områder – uden at sænke beskyttelsesniveauet, siger Susi Lyngholm og fremhæver EU’s beslutning tilbage i november 2017 om at forlænge godkendelsen af glyphosat med fem år. I den anledning blev der tilføjet to nye godkendelsesbetingelser: Medlemslandene skal tage særligt hensyn til risikoen for biodiversitet og forekomst af landlevende ikke-mål-organismer som leddyr og pattedyr via interaktion mellem forskellige trin i fødekæden, og medlemslandene skal tage særligt hensyn til ikke-professionelle brugere.

I Danmark er det på den baggrund fra 2018 blevet forbudt at anvende glyphosat før høst af konsumærter, maltbyg, havre til gryn og brødkorn.
 

Pesticider og drikkevand

På grund af den restriktive godkendelsesprocedure i Danmark ses der næsten ingen overskridelser af grænseværdier af godkendte pesticider i det udpumpede drikkevand i Danmark, selvom det alene er de generelle regler for pesticidanvendelse, der gælder i vandindvindingsområderne.

Kommunalbestyrelserne i nogle danske kommuner arbejder ifølge Seges på trods heraf med planer om helt at forbyde pesticidanvendelsen i nogle vandindvindingsområder. Enten ved indgåelse af aftaler med de berørte lodsejere eller ved direkte pålæg om pesticidfri drift.

- Landbrug og Fødevarer har den opfattelse, at de gennemførte påbud om sprøjtefri dyrkning er en mere vidtgående indsats, end lovgivningen giver mulighed for. Derfor er der i 2017 og 2018 rejst sager i Natur og Miljøklagenævnet mod nogle kommuner, hvis udfald vil blive afgørende for den videre udvikling på dette felt, siger Susi Lyngholm, der forklarer, hvorledes Sverige agerer inden for området.

- I Sverige kan et pesticid kun anvendes i et vandindvindingsområde, hvis en risikovurdering kan dokumentere, at koncentrationerne ikke vil overskride grænseværdien i det indvundne vand. Risikovurderingen skal ske med værktøjet MACRO-DB, som er udviklet af det Svenske Landbrugsuniversitet, siger hun.
 

Underoptimale kvælstofkvoter er næsten afskaffet

Danmark har siden 2016 haft optimale kvælstofnormer/kvoter til afgrøderne. Holland er det eneste land, som stadig har underoptimale kvælstofnormer på sandjorde, hvor kvælstofkvoterne er 20 procent under optimal på grund af højt indhold af nitrat i grundvandet.

EU-kommissionen har krævet, at Danmark indfører nogle foranstaltninger, der skal kompensere for, at kvælstofnormerne er blevet hævet til det økonomisk optimale niveau som følge af Fødevare- og Landbrugspakken. Derfor blev der fra 2017 indført krav om målrettede efterafgrøder.

- Det var principielt kun i 2017 og 2018, at der var krav om disse ekstra efterafgrøder. Det har dog været nødvendigt at udvide ordningen til også at gælde delvist for 2019, siger Susi Lyngholm.

I 2019 til 2021 indføres der målrettet regulering, som har til formål at opfylde miljømålene i de vandområder, som de enkelte bedrifter afvander til.

De øvrige fem lande har ifølge Seges ikke umiddelbart samme planer om opstramning af reguleringen, for at nå miljømålene i de enkelte vandoplande, som det er målsætningen at gøre i Danmark.
 

Målrettet regulering i hele Danmark

I 2019-2021 indføres der målrettet regulering, så udledningen til overfladevand i gennemsnit bliver reduceret med 3.500 tons kvælstof pr. år ved afslutningen af anden planperiode i 2021. Kvælstofreduktionen indføres med en tredjedel årligt. Den målrettede regulering skal i 2019 således bidrage med en kvælstofreduktion på 1.167 tons. I samme periode skal der også ske en reduktion ved en kollektiv indsats bestående i etablering af vådområder, minivådområder og skovrejsning.

I Fødevare- og Landbrugspakken findes der endvidere en bestemmelse om, at sidste del af indsatsbehovet på 6.200 tons kvælstof til opfyldelse af Vandrammedirektivets bestemmelser skal ske i tredje planperiode fra 2021 til 2027. Opfyldelsen af tredje planperiode kan medføre en stor reduktion af landbrugets produktionsareal og størrelsen af produktionen i Danmark, vurderer Seges.