Velas og Teknologisk Institut har i samarbejde netop afsluttet et treårigt projekt, hvor de har undersøgt anvendelse af afpudsede rapsblade til biogas. Og resultaterne er lovende.
Velas og Teknologisk Institut har netop afsluttet et treårigt projekt, hvor de sammen med Lars Langskov Nielsen fra Lykkeslund ved Uggerslev og Jørgen Stougaard fra driftsfællesskabet Stougaard I/S ved Flemløse, der begge har eget biogasanlæg på ejendommen, har afpudset rapsmarker, bjærget bladene og anvendt dem til produktion af biogas. Dette i håb om at udvikle og demonstrere et totalkoncept til dyrkning og afpudsning af vinterraps i efteråret til biogas, uden at det påvirker høstudbytterne. Derudover var hypotesen, at der kan spares en vækstregulering, når vinterrapsen sås tidligt.
Planteavlskonsulent Anders Østergaard Sigersted fra Velas, der er blandt initiativtagerne til projektet, er tilfreds med resultaterne.
- Opgørelsen og regnestykket på vores projekt viser, at det betaler sig at anvende rapsblade til biogasproduktion, idet der kan skabes en ekstra værdi på 2.700 kroner pr. hektar, når alle omkostninger er fratrukket, siger han.
Desuden var der i forsøget ingen tvivl om, at en vækstregulering vil kunne spares væk, selvom vinterrapsen er sået den 1. august. Omvendt kan det i sjældne tilfælde blive problematisk, hvis vejret ikke tillader at bjærge rapsen om efteråret.
Kraftige raps
Ideen til forsøget tager sin start i 2018, hvor en del rapsmarker i løbet af efteråret er blevet så kraftige, at nogle planteavlere er nervøse for, om vinterrapsen kan overvintre, hvis vækstpunktet sidder højt oppe i planten.
- Selv om man vækstregulerer vinterrapsen i efteråret, vil det kun have effekt, hvis midlet udbringes senest på rapsens femte blad. På det tidspunkt kender man typisk ikke væksten resten af efteråret. Derfor kunne en løsning være at afpudse rapsen i oktober, så strækningen blev minimeret, forklarer Anders Østergaard Sigersted.
- Når planten får lys i bunden, vil den efterfølgende bruge tid på at sætte nye blade i stedet for at strække sig yderligere, fortsætter han og påpeger, at den største barriere for afpudsning er, at jorden skal være farbar, så rapsen ikke skades unødigt, når der køres i marken.
Vinterraps kompenserer godt
Anders Østergaard Sigersted forklarer, at Velas tilbage i 2018 i samarbejde med den nordfynske landmand fik opdelt forsøget i fire parceller, hvor der blev afpudset i henholdsvis 7, 15 og 25 centimeters afgrødehøjde. Den sidste parcel var ubehandlet.
- Vores konklusion fra forsøget var, at udbyttet blev minimalt påvirket. Parcellen, der blev afpudset i 7 centimeters højde, mistede en del planter på grund af den hårde behandling. Det kostede 140 kg rapsfrø pr. hektar, mens de øvrige parceller ikke havde nogen udbyttenedgang i forhold til den ubehandlede del af marken, siger han.
- Det viser, hvor god vinterraps er til at kompensere.
Lovende resultater
Forsøget blev kendt i offentligheden, og senere på året blev Velas derfor kontaktet af Teknologisk Institut, der var interesseret i forsøget og gerne ville starte et nyt projekt med støtte fra EUDP-midlerne, hvor man undersøgte gaspotentialet i de afpudsede rapsblade til produktion af biogas.
Ligeledes ønskede man at finde alternative biomasse til brug i fremtidens biogasproduktion.
- I en tid hvor egentlige energiafgrøder til biogasproduktion er under udfasning, er det oplagt at kigge på alternative muligheder for forsyning med biomasse til biogasanlæggene. Energiafgrøder som majsensilage, konventionelt græs og roer skal stort set udfases som råvarer til biogasproduktion. Det sker efter politisk beslutning, fordi energiafgrøder vurderes at reducere drivhusgasbesparelsen ved biogasproduktion. Sådan er det ikke med restbiomasser fra landbruget, der kan anvendes uden begrænsning. Det gælder i særlig grad halm, efterafgrøder og således også rapsblade, forklarer Anders Østergaard Sigersted.
Det er det projekt, Velas nu har fået resultaterne fra.
Forsøget
Den bjærgede biomasse fra de to fynske rapsmarker blev kørt til hver af de to landmænds biogasanlæg til ensilering. Forinden blev hvert læs vejet på en brovægt.
- Der kan optimalt set ud fra forsøget bjærges op til to ton tørstof pr. hektar, men det kræver, at rapsen er sået 1. august, forklarer Anders Østergaard Sigersted.
Der blev høstet med cirka 15 procent tørstof, og gasudbyttet var helt op til 400 m3 CH4 pr. ton organisk tørstof.
- Det var overraskende højt og mere, end der normalt regnes med i majs, påpeger Anders Østergaard Sigersted.
Observationer og udfordringer
Det lykkedes at bjerge rapsbladene i 2021 og 2022. Men i 2023 blev det for vådt til, at man kunne færdes på markerne. Det var en risiko, som projektet havde taget højde for.
- Skårlægning af rapsen gik rigtig godt, men den valgte opsamlervogn havde problemer med spild. Det kunne teknisk forbedres en smule, men den ideelle løsning vil være at skårlægge og læsse i en og samme arbejdsgang, så bladene ikke først skal ligge på skår, inden de bjærges. I projektet ønskede vi at bjærge rapsen med den størst mulige arbejdsbredde, så køreskader kunne holdes på et minimum. Det var derfor ikke muligt at finde andre løsninger end den valgte, forklarer Anders Østergaard Sigersted.
Koster det udbytte i vinterrapsen?
Hvis der køres i tørt føre, tager rapsen ikke mærkbar skade af, at der bliver kørt i den om efteråret. Og når planterne klippes af i cirka 15 centimeters højde, skyder de straks igen, og kompenserer ved at buske sig kraftigere, end man ellers ser.
- Der blev konstateret en reduktion i frøudbyttet på 100-150 kg pr. hektar, hvilket er helt marginalt i forhold til, at der normalt høstes 4,5-5 ton pr. hektar, siger Anders Østergaard Sigersted og gør opmærksom på, at tabet muligvis vil kunne undgås, hvis den bortførte kvælstof fra bladene kompenseres i foråret. Det gjorde man ikke i forsøget.
- Ifølge vores biomasseklip, blev der bortført 118 kg N svarende til 2,63 kg biomasse/kvm i den bedste mark ved Otterup. Tilbage stod der 2,70 kg biomasse/kvm efter afpudsning, svarende til 122 kg N, hvilket er optimalt i forhold til, hvad planten har behov for.
- Bliver afpudsning af vinterraps et tiltag i fremtiden på bedrifter med eget biogasanlæg, kunne et ønske om forhøjet kvælstofkvote til disse marker måske blive aktuelt, slutter Anders Østergaard Sigersted.