Igen har vi haft en vinter uden megen frost - særligt i kystnære og skyggefulde markområder – og slet ikke i 10 centimeters dybde, hvor snegle kan overvintre i fugtigt mørke.

Ifølge seniorforsker Stine Slotsbo fra Aarhus Universitet er kulde og tørke sneglenes værste fjende. Hun forudser derfor, at vi skal vænne os til i fremtiden, at snegle vil være et større problem i foråret end tidligere.

Det samme mener agronom Tage Knudsen fra firmaet Ecostyle, der markedsfører sneglemidlet Sluxx HP og derfor har samlet stor erfaring med bekæmpelsen.

- Lige nu er vejrbetingelserne til gunst for sneglene og deres æg, og at der allerede er mange derude, viser opsamling af snegle i disse dage i fælder, fortæller han.

- Der findes ingen officielle varslingssystemer eller skadetærskler. Det er der måske en god grund til, da der er mange lokalitets-bestemte faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere potentiel skaderisiko på afgrøder.

Store områder i efteråret med angreb af snegle i nysået vintersæd. Foto: Tage Knudsen

Store områder i efteråret med angreb af snegle i nysået vintersæd. Foto: Tage Knudsen

Snart er fokus på vårafgrøder.

Nyetablerede vårafgrøder er i fare, indtil de når en vis størrelse.

- For vårbyg og havre indtræffer det ved 4-5 bladstadiet. Raps, roer og spinat er særlig udsatte med deres lave plantetal og først sikre, når de er over 10 centimeter i højde. Der er også erfaringer med, at udlæg af frøgræs er »forsvundet« hen over sommeren på grund af snegleangreb.

Finder man snegle, er tidlig bekæmpelse meget vigtigt. Der kan til eksempel spredes 7 kg Sluxx HP pr. hektar.

- Man kan også anlægge betragtningen som englænderne gør, nemlig at en bekæmpelse i foråret vil medvirke til, at opformeringen vil gå langsommere og problemerne til efteråret kan holdes i skak. Det, vi ser nu, er nemlig kun toppen af isbjerget, siger Tage Knudsen.

Hvordan sikrer man sine forårsafgrøder.

Når der er tale om at sikre forårs-afgrøderne, har man to værktøjer til rådighed – mekanisk og sneglekorn - og man bør anvende begge, hvis det er muligt, så man både bekæmper æg og snegle.

Før etablering af afgrøden, bør man harve overfladisk et par gange i tørt vejr. Det har en ret god effekt på at udtørre æg, og man dæmper således generelt snegle-populationens videre opformering på arealet.

- Samtidig reducerer man fødegrundlaget for sneglene. Man skal dog ikke regne med den helt store direkte effekt på sneglene. Husk at én snegl lægger 500 æg på en sæson.

Spredning af sneglekorn virker kun på sneglen, og disse skal udbringes, straks efter at afgrøden er sået.

Sneglekorn på sort jord

Dagene mellem såning og afgrødens fremspiring – kaldet sortjords-fasen - er det mest optimale tidspunkt for bekæmpelse.

- I den periode er det kun sneglekornene, der er fødegrundlag for sneglen, og derfor opnås den bedste effekt, påpeger Tage Knudsen.

Venter man og ser tiden an, risikerer man både at få begyndende angreb, og nedsat effekt.

Ifølge engelske undersøgelser skyldes det, at mængden af aktivstoffet i sneglekorn, der kommer ned i sneglens tarmsystem, fortyndes, når sneglen samtidig optager planteføde, og således nedsættes effekten også.

Risiko for snegle

Plantedække fremmer snegle

Ingen jordbehandling fremmer snegle

Afgrøderester fremmer snegle

Her været snegle angreb i tidligere år, så er der nok også æg til klækning

Ligger marken op til skov og/eller vådområder, vil snegle invadere fra disse områder

Lerjord er mere udsat for snegle-angreb end sandjord

Faktisk ligner det slet ikke en snegl.

Faktisk ligner det slet ikke en snegl.

Gode råd om sneglebekæmpelse

Landskonsulent Ghita C. Nielsen giver følgende råd:

I nogle marker kan man nøjes med rand- eller pletbehandling.

Sørg for at få sneglemiddel hjem i god tid, hvis der forventes angreb.

Den iberiske skovsnegl, også kaldet dræbersnegl, er større end agersneglen og kræver lidt højere doser. Den iberiske skovsnegl optræder også som skadedyr i landbrugsafgrøder, men agersneglen er langt hyppigere. I nogle marker ses også den såkaldte sortsidesnegl, som er ret mørk og med lys gul fodsål.

Sneglene stopper fødeoptagelsen efter indtagelse af sneglegift og skjuler sig i jorden, hvor de dør. Der vil derfor ikke kunne ses døde snegle efter behandlingen.

Firmaerne angiver, at granulaterne kan tåle gentagen nedbør, og at effekten er intakt op til 4-6 uger efter behandlingen og kortest tid ved kraftig regn, men tjek løbende.

Det tager tid, før sneglene finder og æder sneglegranulaterne. En forudsætning for en god bekæmpelse er derfor, at man opdager sneglene meget tidligt.

Granulatudstyr skal fra 2025 også synes. Fristen for granulatudstyr er 1. juli 2025. Synet består af en simpel funktionstest, som er et krav fra EU, der nu indføres i Danmark.

Granulatudstyr skal fra 2025 også synes. Fristen for granulatudstyr er 1. juli 2025. Synet består af en simpel funktionstest, som er et krav fra EU, der nu indføres i Danmark.