Velbesøgt markvandring i flotte frøgræsmarker
Frøavlerforeningen for Fyn og Langeland bød mandag aften velkommen til deres anden markvandring. Og igen blev der vist stor interesse fra medlemmerne, hvor godt og vel 60 var mødt frem til en aften med faglig snak og ny viden.
Der var det, man kan kalde fuldt hus, da Frøavlerforeningen for Fyn og Langeland mandag aften, i en spirende sommersol, holdt markvandring hos Johannes Karstoft ved Skamby. Fotos: Henriette Lemvig
Der var det, man kan kalde fuldt hus, da Frøavlerforeningen for Fyn og Langeland mandag aften, i en spirende sommersol, holdt markvandring hos Johannes Karstoft ved Skamby.
Godt og vel 60 medlemmer var mødt op og fik som en start et imponerende syn af Johannes Karstofts nybyggede tørrelade på 2.000 kvadratmeter, heraf 1.550 kvadratmeter tørreareal.
Den 2.000 kvadratmeter store tørrelade på Ullerupvej ved Skamby.
- Vi byggede på bar mark i 2022-2023. Det var dyrt, og lidt større end vi egentlig har brug for, men vores passion og interesse ligger i græsfrø, og det kræver gode tørrerier, der hvor markerne ligger, sagde Johannes Karstoft.
Tørreladen er holdt så simpel som mulig med vægge, der er støbt in situ (på stedet, red.) og forstærket så meget, at spærene kan stå ovenpå.
Tørreladen er holdt så simpel som mulig med vægge, der er støbt in situ (på stedet, red.) og forstærket så meget, at spærene kan stå ovenpå.
- Tørregulvene er leveret af Almas og er hårdttræsgulve. Jeg tror på, at de holder i 40-50 år, lød det som begrundelse for at vælge det lidt dyrere træ.
- Det er jo det, der er hele ideen med det her rækkesprøjtning, at rækken bliver så tæt, at den kan holde alt andet ude,
Finn Nørgaard, konsulent hos DLF
Tørregulvene er lavet af hårdttræ.
Johannes Karstoft fortalte velvilligt de mere end 60 fremmødte medlemmer af Frøavlerforeningen Fyn og Langeland om både produktionen af græsfrø og som her etableringen af en tørrelade på bar mark.
Rækkesprøjtet strandsvingel
Efter tørreladen gik turen til den nærtliggende vårbygmark med udlæg af strandsvingel etableret den 10. marts, hvor flere bemærkede den kraftige vækst.
Afgrøden har fået 180 kg 27-4 med gødningssprederen fulgt op med 120 kg N ved såning samt standard ukrudtssprøjtning med 0,12 DFF på sort jord lige efter såning og efterfølgende Zypar.
- Det, der er lidt spændende, er også, at der er sået to rækker byg og en række græsfrø, lød det fra Finn Nørgaard, konsulent hos DLF.
- Det vil sige, at der er sået græsfrø på 37,5 centimeter, fordi det skal rækkesprøjtes. Det er lidt anderledes, end det vi er vant til.
Tætte rækker
Finn Nørgaard fremhævede, at selvom udlægget kun er sået på hver tredje række, så holdes udsædsmængden på det, der ville være sået normalt - 6,5 kg.
Kraftig vårbygmark med udlæg af strandsvingel.
- Grunden til, at vi gør det, er, at vi gerne skal ende med en tæt række, hvor der ikke er plads til så meget andet. Det er jo det, der er hele ideen med det her rækkesprøjtning, at rækken bliver så tæt, at den kan holde alt andet ude.
- Eksempelvis enårig rapgræs. Er rækken tæt, så kan den holde den enårige ude, fastslog konsulenten.
- Væselhale døjer vi med, hvis der er en åben plet. En tæt frørække kan presse væselhalen ud, og så kan vi tage de væselhaler, der måtte komme, med rækkesprøjten senere.
De øvrige problemarter: Agerrævehale og italiensk rajgræs er mere konkurrencedygtige, hvor en tæt række ikke på samme måde, kan presse dem ud.
- Slet ikke italiensk rajgræs, fremhævede Finn Nørgaard og mindede om, at det stadig er sædskiftet, der skal gøre det ved de ukrudtsarter.
Finn Nørgaard, planteavlskonsulent hos DLF, var med til Frøavlerforeningens markvandring ved Skamby, hvor han delte sin ekspertise om frøgræsproduktion med de fremmødte.
Rene frøgræsmarker
Rækkesprøjten er indkøbt med henblik på at få endnu renere frøgræsmarker.
Johannes Karstoft kom i gang med rækkesprøjten i 2023, hvor den blev testet i rødsvingel.
- Vores umiddelbare erfaring er, at det er rent, det vi høster. Vi reducerer ukrudtsbestanden, men vores erfaringer er ikke helt til at konkludere noget endnu, sagde han.
- Vi kommer dog nok ikke til at bruge den i rødsvingel igen, fordi effekten er så minimal, og vi kan bekæmpe de grove græsse med Focus Ultra.
Finn Nørgaard supplerede:
- Man kan sige, at Johannes har lidt for rene marker til nødvendigvis at bruge rækkesprøjten. Der hvor jeg kan se, at det giver mest mening ved dig, det er i strandsvingel. Der har vi kunne gøre den helt ren. Ligesom i engrapgræs. Det er helt sikkert en afgrøde, hvor rækkesprøjtning giver god mening.
Fantastisk forår
Finn Nørgaard sluttede af i vårbygmarken med at konstatere, at det har været et fantastisk forår.
- Vi har fået sået rettidigt i et godt såbed, og stort set alle bygmarker er superkraftige som den her. Anbefalingen vil være, at I får behandlet med noget Moddus her i strækningsfasen, altså her fra sidst på ugen og i næste uge (cirka 9.-16. maj, red.) – en kvart liter eller noget i den stil – og så igen Cerone ved begyndende skridning. Ellers får vi nogle bygmarker, der bliver meget kraftige. Og lejesæd, ja det ved vi, det tager udlæg.
Markvandringen bød også på snak om spinat, Commandskader og manglen på Asulox, rajgræs, rødsvingel og rajsvingel samt besøg på Lykkeslund Biogasanlæg, hvor muligheden for græs til biogasproduktion blev diskuteret. Næste og sidste markvandring i denne omgang er den 21. maj på Anhof Gods i Frørup, Østfyn.
