Et nyt policy brief fra Horizon Europe projektet PollinERA foreslår en ny model for EU's pesticidregulering, oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Forslaget kommer i forlængelse af en nylig artikel i tidsskriftet Science, hvor forskere advarer om, at EU's Omnibus forslag kan øge pesticidrisici. PollinERA foreslår i stedet en ny regulatorisk model, der skal håndtere den samlede miljøbelastning fra pesticider på regionalt niveau.

I dag vurderes pesticider enkeltvis, men ifølge forskerne tager den model ikke højde for den samlede påvirkning fra flere stoffer, der anvendes på tværs af marker og bedrifter over tid.

Løsningen er et regionalt pesticidbudget, hvor hver region får en årlig ramme for det samlede pesticidpres. Produkter med lav miljøpåvirkning vil belaste budgettet mindre end mere persistente eller giftige stoffer. Dermed bliver reguleringen mere gradueret end den nuværende model, hvor produkter enten godkendes eller afvises.

Danmark er oplagt

Forslaget skal samtidig give landmænd et incitament til at vælge plantebeskyttelsesmidler med lavere miljøpåvirkning, fordi de optager mindre af bedriftens råderum. Producenter får tilsvarende et incitament til at udvikle mere målrettede produkter.

Ifølge forskerne kan modellen bygges på eksisterende data. Aktive stoffer kan tildeles værdier ud fra de økotoksikologiske oplysninger, som allerede indgår i godkendelsesprocessen, mens digitale markdata og registrering af pesticidforbrug kan bruges til at beregne det regionale pesticidpres.

Policy briefet peger på Danmark som et oplagt udgangspunkt, fordi der allerede findes obligatorisk digital indberetning af pesticidforbrug, detaljerede markdata og omfattende overvågning af grundvand.

Forslaget omfatter også en model for fordeling af pesticidbudgettet mellem bedrifter. Hver bedrift skal tildeles en grundkvote ud fra areal og afgrøder, mens systemet samtidig skal forhindre, at enkelte aktører optager en uforholdsmæssig stor del af den samlede kapacitet.

Forskerne vurderer, at et regionalt pesticidbudget kan supplere den nuværende EU regulering og forbedre håndteringen af kumulative miljøpåvirkninger, samtidig med at der bevares fleksibilitet for landmænd og skabes incitament til innovation.

Planter