Al vinterkorn, vinterraps og frøgræs har midt i marts fået startgødning hos Christian Wibholm, der driver i alt 625 hektar på Falster og på Lolland.

- Her ved første tildeling er det blot et antal tons svinegylle, som jeg aftager fra en nabo. Det er først i anden eller tredje tildeling, at jeg eventuelt graduerer noget af gødningen over markerne, fortæller han på vej ud i marken sammen med sin planteavlskonsulent David Dresen fra Agrovi.

Begge er opsatte på at få Christian Wibholms dyrkningsstrategi over i mest mulig notill – altså bruge så minimal en jordbehandling som praktisk muligt.

- Men det skal være økonomisk fordelagtigt, hvilket vil sige mindst lige så godt som med jordbehandling, understreger han og oplyser, at der er en del udfordringer i visse marker.

Mindre herbicid

- Jeg kan ikke rigtig få notill til at lykkes i roerne. Derfor har vi i år pløjet forud for den roesåning, vi snart skal i gang med – bortset fra en roemark, hvor vi afprøver en ny striptill-teknik, fortæller Christian Wibholm.

Ved striptill er det kun selve roerækkerne, der jordbehandles i en smal stribe. De knap 50 centimeter mellem rækkerne lades urørt som hvedestub, og ukrudtet bortsprøjtes med glyphosat.

- Uden jordbehandling mellem rækkerne bringes der ikke nye ukrudtsfrø op, og de overfladiske frø enten rådner, solen ødelægger deres spireevne eller bortsprøjtes med glyphosat, påpeger David Dresen.

- Så efter fremspiring af roerne er det kun lige over de smalle jordstriber, hvor roerne står, der skal sprøjtes med de dyre, selektive roeherbicider. Det burde spare op mod 50-60 procent af ens herbicidudgift i roerne.

Striptill i sukkerroer er nyt, og de to planteavlere kender ikke til andre roedyrkere, der arbejder med dette.

- Men der er snart så mange begrænsninger i brugen af roeherbicider, at vi simpelt hen skal finde nye veje til at udnytte den lille mængde, vi må anvende.

Efter frøgræs

Christian Wibholm overvejer også at bruge stribtill-teknikken på arealer, hvor der sidste år blev høstet græsfrø af rødsvingel eller hundegræs.

- Jeg tænker kun at harve op i en smal stribe og så så raps på 50 centimeters rækkeafstand heri – og derved undgå at hente en masse ukrudtsfrø op af jorden.

Han vil genudnytte den båndsprøjtningsteknik, han har udviklet til striptill-forsøget i sukkerroerne.

- Jeg tror især, at striptill-såning af raps i hundegræsstub kan lykkes, vurderer han og satser på at prøve efter høst af hundegræsset senere i år.

Kan bortsprøjtningen med glyphosat lige efter såning af rapsen give besparelser på den senere brug af de dyre Belkar, Matrigon og andre raps-herbicider, så vil det være økonomisk fordelagtigt med striptill-metoden.

David Dresen tror ikke mindst, at de politiske krav om mindre brug af pesticider og øget klimahensyn kan fremme brugen af striptill og notill.

Optimal notill

De senere år har Christin Wibholm kunnet se, at notill-såningen lykkes ekstremt godt på nogle marker. Han har blandt andet høstet 13 tons pr. hektar i hvede på en notill-mark.

- Nu skal jeg bare forstå, hvorfor det lykkes mindre godt på andre marker. Er det jorden, forfrugten eller hvad er afgørende?

Derfor går han efter en optimal brug af notill, men udelukker ikke pløjning.

- Jeg vil for eksempel have det udmærket med at pløje hvert sjette år lige før sukkerroer, som stiller store krav til et godt og fugtigt såbed.

- Netop striptill kan jo bevare noget fugtighed i jorden i et tørt forår. Måske udtørrer den smalle sårille, men den kan derefter hente fugtighed i den urørte jord mellem rækkerne, slutter Christian Wibholm.

Planter