Gør klar til en høst baseret på viden, overblik og tal

Bruger du Næsgaard-markstyring til at få høsten i hus, så kan du være sikker på at have overblik, status og dokumentation hele vejen igennem, lyder det fra firmaet bag.

Til dette års høst er dataudveksling mellem Næsgaard og softwaren i maskinproducenten Claas’ mejetærskere en realitet.

For landmanden betyder det, at man fra Næsgaard-markkort kan downloade mejetærskerens udbyttedata og gemme dem direkte i kortprogrammet.

- Vi er glade og spændte på, hvordan denne funktion tages imod og bruges derude, siger IT-konsulent Per Andersen fra Datalogisk, som er firmaet bag Næsgaard-softwaren.

Han tilføjer, at det vil helt sikkert være lettere for landmanden, når alle markdata ligger i ét og samme program, også når det gælder det opfølgende arbejde.

Styr på kolleger og lager

Hos Datalogisk pointerer man også, at man på bedrifterne ofte har flere kolleger end ellers i høst. Viden om, hvor de befinder sig i marken, kan derfor forbedre og optimere samarbejdet – og i sidste ende høsten.

Og det har man også tænkt over en løsning på hos Datalogisk.

- Du kan få viden om dine kollegers position samt dele din egen med »Hvor er min kornvogn« i Næsgaard Mobile. Der er tale om en sporingsfunktion, som via mobiltelefonens GPS viser, hvor i marken du befinder dig.

- Sidder du for eksempel i mejetærskeren og har brug for at vide, hvor kornvognen befinder sig – eller omvendt – så har du via sporingsfunktionen den præcise oplysning direkte på din mobiltelefon, og sidder du indendørs, kan du følge køretøjernes position og har mulighed for at koordinere kørslen.

- Det giver gode forudsætninger for et rigtig godt samarbejde og en optimal kørsel, pointerer Peter Andersen.

Læs også

Tidlig såning eller ej?
Meget lavt behov for bekæmpelse i næsten alle afgrøder
Dæk dig ind med gødning, selvom prisen er ret høj
Vigtigt at passe på græsukrudtet
Pas nu på med at glemme dine efterafgrøder i den tidligere høst
Naturligvis også dansk græs på OL-golfbanerne