Planteavlskonsulent med i marken fem gange om året
I 18 år har driftsleder Jørgen Elgaard haft en konsulent med i marken omkring fem gange årligt. Besøgene giver ham en rettesnor for, hvordan han skal gribe markdriften an i den kommende tid såvel som året efter.
Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas, i gang med et af markbesøgene.
- Vinterhveden her er meget beskidt, og der er områder med megen havrerødsot. For at undgå det igen, bør I så senere, så risikoen for luseangreb er mindre, og så kan I måske nå at lave et falsk såbed. I bør også overveje at radrense, og gøre det positionsbestemt i sædskiftet - det vil bringe udbytterne op i en helt anden liga og yde en bedre ukrudtskontrol".
Ordene kommer fra Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas, da hun går rundt med Jørgen Elgaard, der står for driften af omkring 300 hektar økologisk planteavl hos Hesselagergaard Gods på Østfyn.
Besøget er det fjerde markbesøg i år på godset, der dyrker alt fra vinter- og vårhvede til engsvingel og hamp. Her er det en fast tradition for driftslederen, at hele markplanen bliver endevendt og diskuteret flere gange i løbet af året, og at markerne bliver tilset af en konsulent.
- I 18 år har jeg haft en konsulent med ude på markbesøg, typisk fem gange om året. På besøgene bliver jeg opmærksom på de områder, hvor vi har gjort det rigtigt, og også på de områder, hvor vi skal gøre noget anderledes. Vi får input til, hvad vi skal gøre lige nu og her såvel som til næste år. Konsulenten har en anden viden end den, jeg har, og hun ser også mange flere steder, end jeg selv gør i løbet af en sæson. Det giver os en brugbar og aktuel rådgivning, der er meget værdifuld”, siger Jørgen Elgaard og fortæller, at konsulentens rådgivning giver en rettesnor for, hvad der skal ske på bedriften:
”Helt kort, så skal vi tjene penge på, at hun er med i marken de gange om året – og der er ingen tvivl om, at det skaber en stor værdi for os, at hun bruger et par timer eller tre per besøg. Kan hun eksempelvis hjælpe til, at vi får lavet det rette såbed, så betyder det rigtig mange penge på bundlinjen”, siger han.
De fem besøg hos Hesselagergaard Gods fordeles typisk ud, så der er tre om foråret og to i løbet af efteråret. Langt størstedelen af tiden bliver brugt i marken, men der kan også gennemgås strategi på kontoret.
Efterårsbesøgene starter typisk i september, hvor høstresultaterne bliver diskuteret, og raps samt frøgræsudlæg gennemgås.
Dyr fornøjelse at så forkert
For økologirådgiver Mia Worsøe er hendes rolle på besøgene helt klar.
- I bund og grund hjælper jeg dem med at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Og det gør man bedst, når man fysisk går rundt i marken og ser på vækststadierne, mærker jorden og taler med de folk, der passer marken dagligt. Og der er ingen tvivl om, at den relativt beskedne udgift til konsulenten tjener sig ind mange gange i løbet af et år, siger hun.
Hun peger eksempelvis på, at det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man i kampens hede ikke får tænkt nærmere over så-rækkefølgen af vårsæden.
- Hvis du eksempelvis skal så hestebønner, havre og vårhvede og tager vårhveden til sidst, ja så risikerer du at tabe 50-75 pct. af udbyttet, fordi bygfluens larver har taget dem. Hvis en konsulent kan gå rundt med dig i marken i en time og minde dig om, at du skal huske at starte med vårhveden, så undgår du det ganske massive tab, det kan ende med, siger hun.
Gennem årene har flere og flere landmænd ifølge Mia Worsøe gjort det til en tradition at have mindst et besøg i marken om året. Men hendes opfordring er, at flere landmænd husker at få deres konsulent med ud i marken nogle gange om året. Det gør sig gældende for alle planteavlere, uanset om de er konventionelle eller økologer.