Af Carsten Kløcher, planteavlschef ved Djursland Landboforening

Dræning af markerne er et evigt aktuelt emne.

Rigtig mange af vores dræn er etableret i 1930’erne. Drænene er lavet af lerrør, som holder i godt 80 år, så vi vil se ind i en periode, hvor flere landmand skal have udskiftet deres dræn.

Dræning af landbrugsarealer er effektfuld både, når der tales om tørre og regnfulde år, og dræn kan reducere blandt andet drifts- og høstomkostninger grundet bedre vandforsyning og mere effektiv optagelse af plantenæringsstoffer. Så kan man generelt sige, at markarbejdet tager kortere tid, når jorden ikke er blød.

Langt de fleste landmænd, som har dræn på deres arealer, har helt styr på, om deres dræn hvert år skal spules, vedligeholdes eller om der er nogen steder, hvor der skal tænkes på ny-dræning, men jeg opfordrer alligevel til, at man straks sætter ind, hvis man oplever problemer på marken, som ikke plejer at være der.

Jeg kommer rundt til en lang række landmænd på Djursland. Billede 1 viser en mark, som tilhører en dygtig og erfaren landmand, der pludselig oplevede et område, hvor afgrøderne var blevet gule, fordi der var overskudsvand i rodzonen. Kort efter gik han i gang med at etablere nyt dræn – se billede 2 – og det gav straks resultat.

Jeg har ikke billede fra før høsten i år, men jeg besøgte selv samme mark, og der var en markant forskel på før og efter dræn. Derfor er det bare vigtigt at sige, at oplever man, at drænet ikke fungerer optimalt, så skal man gøre noget ved det straks, og der vil være hurtig respons.

Der ryger hurtigt en del på udbytterne, hvis rødderne står under vand eller der er blank vand på arealet. Og kan være en høj pris at betale, hvis kornpriserne er, som de er lige nu. Hvis man i år har fået lidt ekstra likviditet på bundlinjen, kunne de med fordel bruges på dræning, hvis det er nødvendigt.

Planter