Nye beregninger på N-reduktion: Havvand som i år 1900 er ikke længere nok

 Aarhus Universitet i det netop forgangne år ændret deres beregning af kvælstofudledningen til kystvande omkring år 1900. Tidligere beregninger byggede på, at udledning år 1900 var det samme, som udledningen fra naturarealer i dag. Men nye beregninger fra Aahus Universitet, hvor der er taget hensyn til den faktiske landbrugsdrift år 1900, viser, at udledningen var dobbelt så høj som hidtil antaget.

- Men trods en forståelse af, at udledningen år 1900 var dobbelt så stor som tidligere antaget, er kravene til reduktion af kvælstofudledningen i vandområdeplanerne nu skærpet, lyder det fra chefkonsulent Leif Knudsen, Seges Innovation.

Seges sætter spørgsmålstegn

De nye beregninger fra Aarhus Universitet fik lige før jul Seges til at påpege de alvorlige konsekvenser for landbrugsproduktionen, hvis målene skal nås.

- Den oprindelige tilgang fra Aarhus Universitet var, at tilstanden i vores kystvande i år 1900 var svarende til referencetilstanden – ud fra observationsdata for ålegræssets dybdeudbredelse omkring år 1900, påpeger man fra Seges.

Ålegræsset voksede på det tidspunkt ud på stor vanddybde, som man mente var tilfredsstillende i forhold til at angive dette som referencetilstand.

- Det var samtidig logikken, at vandet nødvendigvis måtte være klart for, at ålegræsset kunne vokse ud på de store dybder og heraf, at der måtte være få alger i vandet, hvorfor også indholdet af klorofyl i havvandet i år 1900 blev betragtet som reference, påpeger Seges.

Men efter genberegningen af udledningen år 1900 mener Aarhus Universitet nu ikke længere, at man kan betragte udledningen år 1900 som referencetilstand, da udledningen af kvælstof allerede her var påvirket af landbrugsproduktionen.

Aarhus Universitet har derfor valgt to referencer – nemlig referencetilstanden for ålegræs år 1900 og en ny referencetilstand for klorofyl i havvandet ved at bruge kvælstoftilførslen fra såkaldte »naturoplande«.

Klart havvand i år 1900

Men Aarhus Universitets valg i forhold til at fastlægge referencen for klorofyl har endog meget stor betydning for kvælstofreduktionskravene, vurderer Seges.

Seges understreger videre, at når Aarhus Universitet vælger at anvende en udledning, som svarer til naturoplande, så kompliceres fastsættelsen af referencen, da ålegræssets dybdegrænse fastsættes på baggrund af tilstanden år 1900, mens referencen for klorofyl-a fastsættes efter en beregning, hvor man anvender en kvælstoftilførsel fra en tidsperiode mange hundrede år før år 1900.

- Dermed er der reelt ikke fastsat en økologisk reference for et samlet økosystem, men for et økosystem på to forskellige tidspunkter i historien. Det er problematisk i forhold til vandrammedirektivet.

- Universitets beslutning skærper desuden kvælstofreduktionskravene til landbruget kraftigt i en række kystvandsoplande i forhold til den observerede tilstand, man havde år 1900, påpeger Seges.

De hidtidige beregninger viste et reduktionskrav ned til en udledning på årligt 44.000 ton, mens de nye beregninger skærper reduktionskravet ned til en udledning på 38.400 ton.

Dramatiske konsekvenser

I en kommentar til avisen siger chefkonsulent Leif Knudsen, at dette vil få overordentlig alvorlige konsekvenser for landbruget i bestemte områder som for eksempel omkring Odense Fjord.

- Når man tænker på det landbrug, man havde i år 1900 og sammenligner med i dag, hvor vi producerer langt mere. Nu skal man så inden 2027 finde på tiltag, der kan få nedbragt kvælstofudledningen til måske halvdelen af udledningen i år 1900.

- Det vil kræve, at en betydelig del af landbrugsarealet i vandoplandene skal braklægges, og den animalske produktion reduceres. Og dette uden det nødvendigvis får den ønskede effekt, fordi man i Vandområdeplanerne har undladt at tage hensyn til vandudskiftningen i vandområderne og sæsonvariation i kvælstofudledningen. Vi havde i genberegningen faktisk forventet en lettelse.

Det vil kræve, at en betydelig del af landbrugsarealet i vandoplandene skal braklægges, og den animalske produktion reduceres. Konsekvenserne er tidligere beskrevet herfra, og de viser dramatiske konsekvenser for landbrugsdriften. Og dette uden det nødvendigvis får den ønskede effekt, fordi man i Vandområdeplanerne har undladt at tage hensyn til vandudskiftningen i vandområderne og sæsonvariation i kvælstofudledningen. Vi havde i genberegningen faktisk forventet en lettelse.

Leif Knudsen, chefkonsulent, Seges Innovation

- Nu bliver det tværtimod dramatisk for landbruget i bestemte områder, slutter Leif Knudsen.