Kvalitets-ensilage er en sikker investering

Søren Hertzum ejer SH Ensilering, som står bag de kendte ensileringsmidler Topsil. Han understreger, at rådgivning betyder mere, end man skulle tro, og at der kan være flere gevinster at hente ved ensilage af højere kvalitet.

Søren Hertzum er almindeligt landmandsuddannet, og har selv haft mælkeproduktion i 13-14 år i Himmerland. Han var blandt de første, der kom over de dengang magiske 12.000 kg EKM i 2003.

Baggrunden har gjort ham bevidst om, hvor stor betydning god ensilage-kvalitet har for den samlede økonomi i mælkeproduktionen.

- Du kan godt hælde en masse kraftfoder i dine køer og fodre dig til en høj ydelse, men det vil på sigt gå ud over sundheden og den samlede økonomi, siger Søren Hertzum og fortsætter:

- Fokus i min virksomhed har fra start været at hjælpe mælkeproducenterne med at lave bedre ensilage og optimere på den del af mælkeproduktionen.

Skræddersyet ensileringsmiddel

- I 2004 solgte jeg farmen og blev ansat ved Erri Comfort til at sælge ensileringsmidler. Vi havde Biomax, Biosil, Sil-all og Lactasil, siger han. 

Han var med i flere forsøg og afprøvninger, og det var med de erfaringer, han startede SH Ensilering i 2011.

- Jeg fandt en producent, som laver private label-produkter. De har nogle kanongode bakteriestammer med nogle fantastiske afprøvninger og forsøg fra flere forskellige universiteter og forskningsinstitutter, siger han.

- Med dem kunne jeg designe mine egne ensileringsmidler - og det blev til Topsil, tilføjer han.

Veldokumenteret produkt

- De første år lavede vi en del afprøvninger ude ved vores kunder. Vi ville se, om producentens laboratorie- og universitetsforsøg holdt stik ude i virkeligheden. Det levede det op til, siger han og fortsætter: 

- Vi har et af de bedst dokumenterede og mest afprøvede ensileringsmidler i Danmark. 

Søren Hertzum forklarer, at alle de bakterier, som SH Ensilering bruger i sine ensileringsmidler, kommer fra kvalitets-ensilage. Man har fundet de mest stabile ensilager - og dem, der er fermenteret med det laveste tab af energi, protein, og tørstof. Bakterierne derfra er blevet isoleret, således at alle bakterierne, der bruges, har deres naturllige habitat i ensilage.

Vigtig rådgivning

SH Ensilering gør ifølge Søren Hertzum meget ud af at oplyse kunderne om, hvordan de forskellige ensileringsmidler virker, hvad de kan, hvad de skal og hvad de gør. 

- Hvis kunden ønsker det, så tager vi også hele processen om, hvornår der skal snittes, hvordan der skal snittes, snitlængde, stubhøjde, tørstofprocent og sortsvalg, siger han.

Investering i udbytte

- Jeg har lavet rigtig mange afprøvninger med græs eller majs i den ene og den anden silo - med og uden ensileringsmidler. Både analyse- og fodringsmæssigt, der har jeg aldrig nogensinde set et forsøg eller en afprøvning, hvor pengene ikke er tjent mindst to gange hjem - somme tider tjenes pengene hjem helt op til 20 gange, siger han.

Han lægger desuden vægt på, at med Arlas nye klimaregnskab, så er der en del at hente.

- Man får point for punkter som høj foderudnyttelse og proteinbesparelser. Det er jo lige nøjagtigt det, som ensileringsmidlerne kan. Give en bedre foderudnyttelse og bevare noget mere af det protein, der er i ensilagen i en højere kvalitet, siger han.

Flere markeder

- Vi har forhandlere i hele Skandinavien, der sælger vores ensileringsmidler. Brdr. Ewers sælger i Danmark, ud over os selv, siger Søren Hertzum.

Udover ensileringsmidler sælger SH Ensilering også doseringsanlæg til ensileringsmidler samt egne græsfrøblandinger.

- Vi har lavet vores egne græsfrø-blandinger, for at få nogle blandinger med et større slætvindue end de gængse blandinger. Det gør, at græsset kan tåle at stå noget længere, så der ikke skal tages mere end tre til fire slæt. Det giver en bedre proteinkvalitet og noget mere struktur i græsset, uden at det går ud over fordøjeligheden, forklarer han.

Læs også